Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oversvømmelser og vildt haglvejr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/05/2013 - 11:33

Vejr og natur


Den sydøstlige del af Spanien blev i går ramt af et usædvanligt kraftigt hagl- og regnvejr, som skabte store problemer.

Den sydøstlige del af Spanien blev i går ramt af et usædvanligt kraftigt hagl- og regnvejr, som skabte store problemer.

 

I Murcia faldt der op til 13 mm nedbør i løbet af et enkelt kvarter, og flere veje måtte spærres af på grund af oversvømmelser. Mange steder skete afspærringen faktisk helt naturligt.

 

Hagl oven i oversvømmelse

 

Blandt de værst ramte områder er Vega del Segura og Molina del Segura, hvor trafikken en overgang måtte indstilles helt.

 

Vinhøst gået tabt

Landevej N-301 mellem Murcia og Molina de Segura var i går nærmest umulig at køre på grundet de store mængder vand på kørebanen. På strækningen mellem kilometer 383 og 389 stod trafikken næsten helt stille i går ved 18.30-tiden, og det fortsatte i 45 minutter.

 

Store stykker hagl

 

Brandvæsnet måtte assistere en bilist, der sad fast i vandmasserne med sin varevogn på tilkørselsrampen til motortrafikvejen i Espinardo, og 112 melder om adskillige opkald fra borgere om biler ødelagt af stenskred, om vandskader og om nedfaldne grene.

 

Svært at stå på benene

 

I Mula faldt der 35 mm på en halv time, og mange landbrug og marker står nu totalt under vand. I Venta del Moro er 60 procent af vinhøsten ødelagt, mens der flere steder i Villargordo er tale om, at hele vinhøsten er gået tabt. Landbrugsorganisationerne i La Ribera kræver, at regionsregeringen i Valencia yder økonomisk støtte til uvejrets ofre.

 

Folk lå på gaden og væltede rundt i vandmasserne

 

I Valencia og i bjergområderne i Alicante har der været et kraftigt tordenvejr, men indbyggerne her slap dog med omkring 10 mm nedbør.

 

 

Molina de Segura:

 

 

Kan måske også interessere dig
  • Ganske enkelt: En ny facilitet
    Få opfyldt dine ønsker om at købe eller sælge noget, få nye venskaber, fortæl eller spørg om noget, giv din mening og debattér på den gode måde.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.