Gennembrud i jagt på pædofil
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/09/2014 - 01:00
Krimi og katastrofe
Politiet har har anholdt en mand, der er mistænkt for at have kidnappet og forgrebet sig på på fem små piger i Madrid over flere måneder.
Politiet har har anholdt en mand, der er mistænkt for at have kidnappet og forgrebet sig på på fem små piger i Madrid over flere måneder.
Det skriver El País
Spaniens indenrigs minister, Jorge Fernández Díaz, oplyser, at manden blev anholdt i Santander onsdag morgen.
Han boede angiveligt hos nogle slægtninge i Santander for at holde lav profil i et stykke tid, siger kilder i politiet til El Pais.
De samme kilder beskriver ham som ”et rigtigt monster”
Kendt af politiet
Hvis politiets mistanke mod manden holder stik, ville det ikke være første gang han gør sig skyldig i misbrug af mindreårige.
Den 42-årige mand, der er blevet anholdt, har en lang række tidligere domme for kidnapninger og frihedsberøvelser.
Han har også set et fængsel indefra tilbage i 1990'erne hvor han blev dømt syv års fængsel for seksuelt misbrug af en seks-årig pige.
Skræk og rædsel i Madrid
Konkret er han mistænkt for at have bortført og misbrugt fem piger mellem fem og 11 år og for at have forsøgt at kidnappe tre andre.
Både de fem kidnapninger og de tre, der slog fejl, foregik i Ciudad Lineal-området i Madrid, hvor manden også har sin almindelige adresse.
Men nu mener politiet altså, at han var rejst bort fra Madrid for at holde sig langt væk fra politiets søgelys.
”Han gjorde grimme ting”
Det første af de i alt fem tilfælde af misbrug, som manden er sigtet for, fandt sted den 10. paril kl halv ni om aftenen, hvor en lille pige forsvandt da hun var på vej til en slikbutik.
Hun blev fundet fem timer senere tæt på en metrostation flere kilometer fra stedet, hvor hun blev kidnappet. Manden havde givet hende bedøvende medicin, så hun var meget forvirret. Ydermere var hun blevet vasket fra top til tå, for at fjerne DNA-spor på hendes krop.
Men ved en anden bortførelse den 22. august blev en pige fundet i midterrabatten mellem to motorveje. Hun var ikke blevet bedøvet eller vasket, og hun fortalte politiet at en mand havde gjort ”grimme ting” ved hende.
Vanskelig efterforskning
Manden havde ingen personlige forbindelser til ofrene for misbruget, hvilke har gjort politiets arbejde vanskeligt.
Derfor har politiet brugt enorme ressourcer på at fange manden. En af mandens ofre kunne nemlig huske, hvilken bil manden kørte i. Derpå undersøgte politiet 78.000 biler, der stemte overens med pigens hukommelse.
Læs også: Nye oplysninger om pædofil
Sparsomme oplysninger
Myndighederne holder foreløbigt kortene tæt til kroppen. Indenrigsministeren fortalte pressen, at den anholdte er en 42-årig spansk statsborger, der arbejder som brugtvognsforhandler og er fascineret af bodybuilding og kampsport.
Han har også forbindelse til organiseret kriminalitet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.