Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fængselsdømt trækker fulde huse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/05/2013 - 10:46

Kendte & kongelige


Dårlig omtale er som bekendt bedre end slet ingen omtale. Sådan er det i hvert fald for Spaniens skandaleramte sangerinde, Isabel Pantoja, der...

Dårlig omtale er som bekendt bedre end slet ingen omtale. Sådan er det i hvert fald for Spaniens skandaleramte sangerinde, Isabel Pantoja, der sikrede sig fulde huse, da hun i weekenden gav sin første koncert bare tyve dage efter, at hun blev idømt to års fængsel for hvidvaskning af penge.

 

Koncerten fandt sted i Benidorm Palace, samme sted som den populære andalusiske sangfugl gav koncert for tre år siden - men denne gang var der helt proppet på tilskuerpladserne.

 

1.400 personer havde betalt mellem 50 og 55 euro for at få et glimt af sangerinden, der for alvor er blevet kendt, efter at hun sammen med sin ekskæreste og hans ekshustru er blevet dømt for medvirken til hvidvaskning af sorte penge på borgmesterkontoret i Marbella. Bedrageriet fandt sted i den periode, hvor hendes ekskæreste, Julian Moñoz, forvaltede de mange sorte millioner, der væltede ned i lommerne på kommunens korrupte embedsmænd.

 

Sangerindens come-back på de skrå brædder efter fængselsdommen var på forhånd sikret stor mediedækning. Tre timer inden koncerten startede var der udsolgt på tilskuerpladserne, og reporterne stod klar med mikrofoner og kameraer for at få et billede af den detroniserede sangerinde.

 

Men alt gik glat, og både indenfor og udenfor lød der kun opmuntrende ord og beundring for kunstneren.

 

Tilskuerne kom fra Pantojas fan-klub i Alicante, Valencia og Madrid, der følger den andalusiske ”La tonadillera” i tykt og tyndt - og der var rift om billetterne.

 

Under koncerten sang Pantoja blandt andet den kendte ”Tú a mí no me hundes”, som hun meget passende havde omdøbt til ”No me hundís” - i flertalsform og med henvisning til den meget negative omtale og retssagerne mod hende.

 

Sangerinden sender ærbødige kys til tilskuerne

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.