Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Paris - Barcelona med lynets hast

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/11/2013 - 09:36

Fly & trafik


Spanien til Frankrig på lidt over seks timer. Med nyt højhastighedstog kan du drøne fra den catalanske hovedstad til den franske i rekordfart...

Spanien til Frankrig på lidt over seks timer. Med nyt højhastighedstog kan du drøne fra den catalanske hovedstad til den franske i rekordfart. Og det bliver inden for en overskuelig fremtid.

 

Teknikere er i disse dage i færd med at kontrollere, om skinnerne kan klare de hurtige tog. Hvis alt går vel, vil første direkte afgang mellem de to storbyer være allerede den 15. december, siger transportminister Ana Pastor.

 

Den endelige bekræftelse kommer på onsdag den 27. november.

 

Helt præcist vil rejsetiden mellem Barcelona og Paris blive reduceret til seks timer og 40 minutter, siger en talsmand for Renfe til nyhedsbureauet AFP .

 

Hurtigere i fremtiden

Og i fremtiden skal der mere fart på. I dag skal passagerer skifte tog i Figueras, og det sænker hastigheden.

 

Når den sidste del af jernbaneforbindelsen mellem Perpignan og Nîmes bliver lagt om til højhastighedsstatus, vil rejsetiden ryge helt ned på 5 timer 35 minutter, siger talsmanden for Renfe.

 

Der kan bookes billetter til højhastighedstoget, når der er indgået en aftale mellem det spanske og franske jernbaneselskab, siger transportministren.

 

Flere franske forbindelser

Det franske jernbaneselskab SNCF fortalte i oktober, at det vil forbinde flere franske byer med Barcelona. Det drejer sig om Lyon, Marseilles og Toulouse.

 

Da var planen, at de afgange skulle være klar inden udgangen af 2013. 

 

I 2010 overhalede Spanien sit naboland i nord, når det gælder flest antal kilometer højhastighedstog. Spanien er nu nummer et i Europa og nummer to i verden - efter Kina.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.