Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Paris på Mallorca

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/09/2011 - 11:33

Kendte & kongelige


Det har ikke være lutter fest og ballade på Balearerne for den stenrige hotelarving Paris Hilton. Hun er nemlig i Spanien for at promovere sin...

Det har ikke være lutter fest og ballade på Balearerne for den stenrige hotelarving Paris Hilton. Hun er nemlig i Spanien for at promovere sin nye musiksingle, hun har lavet sammen med DJ Afrojack. Sidste gang hun udgav musik, var ellers ikke noget hit...

 

Paris har ikke så meget på sit CV, men feste kan hun!

 

Millionærarvingen har også arbejdet ind i mellem, da hun satte sine dyre – og bare - ben på dansegulvet på de hotte 'in-steder' på Mallorca og Ibiza

 

Hun tog den private jet til Mallorca den 31. august, og siden har hun pendlet frem og tilbage mellem Mallorca, Ibiza og Formentera – fra fest til fest for at få de dansende natklub-gæster til at blive vilde med hendes musik.

 

Paris Hilton havde et langt møde med den kendte DJ Afrojack på det femstjernede hotel Hotel Ushuaia på Ibiza, som herefter satte sig ved arbejdsbordet i lydstudiet for at lægge sidste hånd på mode-divaens seneste skud på stammen: en ny CD i samarbejde med 'Afrojack'.

 

DJ Afrojack og Paris

 

Den udfarende party-pige forbereder at udgive et helt album med DJ Afrojack, og den kendte DJ er ikke i tvivl om, at det bliver en stor succes: han beskriver musikken som det rene narko for folk på dansegulvet.

 

Smukt vand med farve som vand

 

Imens Paris fortsætter med at arbejde med sin musik, får hun alligevel også tid til lidt ferie på Ibiza. Ind imellem har hun set sit snit til at smutte en tur til Formentera, hvor hun har stået på jetski og grillet i solen. Hun siger på sin Twitter-profil, at det er et af de smukkeste steder, hun nogensinde har set:

 

- Endnu en smuk dag på Ibiza med @CamRaFace og venner. Jeg har svømmet i det smukke vandfarvede hav. Så utroligt. Elsker det her! :)

 

Sådan skrev hun i går. Hvad præcis der er så specielt ved 'vandfarvet vand', melder historien ikke noget om.

 

Baggrund, mænd og luksus

 

Paris Whitney Hilton er født den 17. februar 1981 i USA. Hun er arving til Hilton Hotel-formuen og sin fars ejendomme. Hun er kendt for sit udsvævende kærlighedsliv med forskellige mænd, og har blandt andet været kæreste med Nick fra Backstreet Boys og har været forlovet med både modellen Jason Shaw, grækeren Paris Latsis og Benji Madden.

 

Hun er også kendt for sin medvirken i en erotisk hjemmevideo, som en ekskæreste Rick Salomon har gjort tilgængelig på internettet under navnet "1 Night in Paris". Paristog dog situationen i stiv arm og fik det vendt til egen fordel. Hun udgav selv filmen på dvd og tjente derved penge på det. Paris Hilton er opvokset i en suite på hotel Waldorf-Astoria i New York, i familiens hjem i The Hamptons og i Beverly Hills.

 

Hendes første plade, Paris, udkom i 2006. Albummet floppede, selvom singlerne "Stars Are Blind" & "Nothing In This World" blev rimelig store hit. Og nu har hun altså fået mod på mere.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.