Paris-terrorist i Madrid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/01/2015 - 11:29
Krimi og katastrofe
TERROR: Den dræbte Amedy Coulibaly satte sin hustru på fly til Tyrkiet efter ukendt opholdssted.
Amedy Coulibaly, som var en af de tre terrorister, der stod bag sidste uges gidseltagning i et jødisk supermarked i Paris, kørte i begyndelsen af januar fem personer til Madrid, oplyser spanske anti-terrorkilder.
De fem skulle antageligt nå et fly fra Madrid til Tyrkiet. Blandt dem var Mehdi Sabry Belhoucine og hans bror Mohamed, der er dømt for overtrædelse af terrorlovgivningen i Frankrig, samt Coulibalys hustru Hayat Boumeddiene, oplyser kilder til nyhedsbureauet AFP.
"Vi tror, at de rejste fra Paris direkte til lufthavnen i Madrid uden stop. Det var Coulibaly, Hayat, Belhoucine-brødrene samt Mohamed Belhoucines kone og deres søn”, fremgår det af meddelelsen.
De fem personer fløj fra Madrid til Tyrkiet den 2. januar, efter de havde købt billetter over internettet.
Mohamed Belhoucine, en 27-årig tidligere ingeniørstuderende, blev arresteret i maj 2010 og idømt to års fængsel for at være medlem af en gruppe, der sendte jihadister til en grænseregion mellem Pakistan og Afghanistan. Han forlod fængslet i juni og har siden opholdt sig på ukendt adresse, indtil Hayat Boumeddiene sluttede sig til ham i Syrien.
Ifølge den spanske avis El Mundo, gik Hayat Boumeddiene ombord i et fly til Istanbul den 2. januar klokken 14:25 og ankom til en lufthavn i Istanbul, hvor hun blev set ledsaget af sin yngre bror Mehdi.
Mohamed Belhoucine og hans partner gik ombord i et fly sammen med et barn og ankom nogle timer senere til Istanbul, tilføjer avisen.
Det er uvist, hvor de fem opholdt sig mens de var i Madrid. Politiet oplyser, at der ikke er fundet nogen tegn på hotelreservation.
Myndighederne mistænker derfor, at de har opholdt sig hos personer fra en støtte-celle i Spanien, der har kapacitet til at handle lokalt og støtter gruppens internationale forbindelser.
Coulibaly blev skudt og dræbt af politiet, efter han havde dræbt fire jødiske mænd under gidseltagningen i kosher supermarkedet i Paris den 9. januar måned.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.