Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Parkeringshuse kaldt til orden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/02/2012 - 12:42

Samfund og Politik


En dom fra retten i La Rioja gør op med udbredt udnyttelse af bilister, der har mistet deres parkerings-kort. Praksis har hidtil været, at den...

En dom fra retten i La Rioja gør op med udbredt udnyttelse af bilister, der har mistet deres parkerings-kort. Praksis har hidtil været, at den uheldige bilist bliver opkrævet afgift for at have parkeret et helt døgn.

 

Men den går altså ikke, lyder afgørelsen fra retten i La Rioja.

 

Ulovlig praksis

Sagen er anlagt af bilist, der var blevet opkrævet 24-timers p-afgift, fordi han havde mistet sit parkeringskort fra p-huset. Manden blev sur over at skulle betale en formue for at have parkeret i ganske få minutter.

 

CECU bemærker, at loven foreskriver, at ”virksomheden skal kunne levere et bevis for parkering, hvoraf der fremgår nummerplade og det tidspunkt, hvor bilen kører ind i parkeringsområdet”.

 

Oplysningerne om bilens nummerplade og tidspunktet bliver automatisk registreret og gemt ved indkørsel, hvorved virksomheden ganske let kan beregne den reelle pris, siger CECU.

 

En stor sejr for alle bilister

Forbrugerforeningen kalder det for ”uberettiget forskelsbehandling”, at offentlige parkeringspladser har en klausul, der tvinger kunder uden parkeringskort til at betale for et helt døgns parkering, hvis forbrugeren rent faktisk kun har benyttet sig af parkeringskælderen i få minutter.

 

CECU kalder derfor dommen i La Rioja for en stor sejr for alle kunder, og forbrugerforeningen opfordrer nu alle, der er blevet udsat for noget lignende, til at indgive en klage til det lokale forbrugerkontor.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.