Parlamentarikere i luksusliv
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/12/2012 - 08:00
Samfund og Politik
Kongressen er gennem sin hjemmeside begyndt at informere om, hvordan medlemmerne rejser, når de skal til udlandet. Oplysningerne afslører, at ...
Kongressen er gennem sin hjemmeside begyndt at informere om, hvordan medlemmerne rejser, når de skal til udlandet. Oplysningerne afslører, at der ikke ligefrem spares, selv om udgifterne ikke oplyses.
Stiger delegationen ombord på et fly, venter der pladser på 1. klasse eller Business Class, hvis en sådan findes. Det samme gør sig gældende, når rejsen finder sted med tog.
Regelsættet
Det er 'Criterios aplicables a todos los desplazamientos de delegaciones de cortes generales', der fastsætter reglerne. De er gældende for medlemmer i både Kongressen og Senatet. Reglerne omfatter både officielle delegationer, permanente delegationer og sammensatte delegationer. Rejser skal altid godkendes på forhånd.
Hotelopholdet
Forordningen siger ikke noget om, i hvilken kategori hotellet skal være. Den siger dog, at medlemmet skal have et dobbeltværelse anvendt som enkeltværelse, og at det er inklusive morgenmad.
Transport fra lufthavn eller banegård forventes at være dækket af medlemmets rejsediæter, der også dækker frokost og middag. Beløbets størrelse er ikke oplyst.
Det oplyses også, at transporten muligvis også kan varetages af den spanske ambassade i det pågældende land.
Kortere ophold
Hvis rejsetiden er under tre timer, og mødet på destinationen af kortere varighed, tilstræbes det, at medlemmet tager et tidligt morgenfly og vender tilbage samme dag, såfremt mødet slutter inden k.16, for at spare udgifterne til overnatning.
Er rejsetiden over tre timer, sker udrejsen altid dagen inden, mødet finder sted.
Forslag fra oppositionen
I november foreslog PSOE, at rejserne skulle offentliggøres på Kongressens hjemmeside. Samtlige medlemmers og delegationers officielle rejser til udlandet skulle medtages og derudover skulle konklusionen på det udførte arbejde også publiceres.
Du kan klikke her for at besøge Kongressens hjemmeside
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.