Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Parlamentsvalg 20. november

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/07/2011 - 13:44

Samfund og Politik


Så ville PSOE med Zapatero i front ikke vente længere. Om det er et resultat af den - for regeringspartiet - første positive meningsmåling i...

Så ville PSOE med Zapatero i front ikke vente længere. Om det er et resultat af den - for regeringspartiet - første positive meningsmåling i meget lang tid, skal vi lade være usagt. Sikkert er det dog, at vi skal til stemmeurnene den 20 november.

 

Den socialistiske leder meddelte efter fredagens ministerrådsmøde, at han har besluttet at udskrive parlamentsvalg allerede den 20. november selv om det ordinære valgperiode først udløber i marts måned næste år.

 

Passende tidspunkt

José Luis Rodríguez Zatatero har indtil for nyligt afvist at udskrive parlamentsvalg i utide, men han har taget den politiske støbeske i den anden hånd. Han mener nu, at fremskyndelsen af valget er 'passende'. Regeringen har efter hans opfattelse taget kampen op med landets tre største problemer, beskæftigelsessituationen, den manglende økonomiske vækst og reformen af arbejdsmarkedet, og kan derfor udskrive valg uden at efterlade uløste opgaver.

Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet CIS viser, at socialdemokarterne PSOE er ved at hale ind på det konservative oppositionsparti Partido Popular, selv om højrefløjen fortsat ser ud til at vinde parlamentsvalget med 5-6 procent point.

Læs også: Chok for PP og Rajoy

 

Duellanterne

De spanske vælgere kender allerede nu navnene på de to spidskandidater. Duellen bliver mellem socialdemokraten Alfredo Pérez Rubalcaba og den konservative leder Mariano Rajoy.

PP-kandidaten har som ventet rost regeringens beslutning om at fremskynde valget.

”Det er på høje tid, at vælgerne får love til at bestemme, hvem der skal redde landet ud af denne krise”, sagde Mariano Rajoy, da nyheden var kommet frem.

Valgkampen starter natten mellem fredag den 4. og lørdag den 5. november med den traditionelle ophængning af valgplakater.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.