Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pas på dagens nyheder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/12/2012 - 07:00

Rejser & oplevelser


På ' Día de los Santos Inocentes' – De uskyldige helgeners Dag – driver spanierne gæk med hinanden, og der spares bestemt ikke p

På ' Día de los Santos Inocentes' – De uskyldige helgeners Dag – driver spanierne gæk med hinanden, og der spares bestemt ikke på krudtet, så tag dig i agt.

 

Alle er forberedt på det værste den 28. december: TV, radio og dagblade bringer historier, som er det pure opspind. Personalet driver gæk med deres chefer, og venner og familiemedlemmer udsætter hinanden for spøgefulde drillerier, som får offeret sat i en pinlig eller skæg situation.

 

Hvilken historie tror du er dagens fup her på hjemmesiden? Læs historierne og skriv en kommentar nederst i den, du mener er fup. Blandt de rigtige svar, trækker vi lod om en fup-gave - men husk, du kan kun gætte på én historie!
 

 

Du kan ikke regne med, hvad der står i aviserne den 28. december...

 

...eller i de elektroniske medier. Du skal være ekstra opmærksom i dag!

 

Spøgefuld alvor

TV-kanalen Antena 3 har i mange år brugt programmet 'Gala Inocente Inocente' til at tage gas på kendte mennesker og benytter anledningen til at samle penge ind til stiftelsen Fundación Inocente, Inocente.

 

Studieværterne fra 'Gala Inocente Inocente', Monica Martínez og Juan y Medio

 

Symbolet for, når man bliver narret, er en lille hvid figur. Fub-manden findes også som klistermærke, som man sætter på ryggen af offeret.

 

Nogle af dansk TV's fup-historier

Dia de los Santos Inocentes fungerer på samme måde som Aprilsnar

 

Grufuld baggrund

Spøgen finder paradoksalt nok sted samme dag, hvor Kong Herodes ifølge bibelskrifterne gav ordre til at dræbe alle børn under to år født i Betlehem, for at få taget livet af den nyfødte Jesus fra Nazaret.

 

Illutration af historien om børnemassakren

 

Nogle mener, at traditionen er inspireret af en spøg lavet af Herodes Agripa, der var barnebarn til den formodede Herodes-morder af de uskyldige børn.


Til sin 30-års fødselsdag den 28. december inviterede han datidens honoratiores og ministre. Efter flere dages festligheder sendte breve til dem alle, hvori han anklagede dem for at være forrædere, der som straf skulle betale bøder, tortureres og endda henrettes. Det hele var en spøg, men det vidste gæsterne ikke, før de havde prøvet at bestikke ham med masser af gaver for undgå at blive straffet.

 

Bare fest og ballade

Udklædte børn har det pragtfuldt på Día de los Santos

 

Den uhyggelige baggrundshistorie danner heldigvis ikke rammen for nutidens drillerier. Det er blevet til en dag, hvor list, opfindsomhed og masser af grin er blevet til en festlig dag. Og heldigvis med masser af gode formål.

 

Men husk på - du skal ikke tro på hvad som helst i dag...

 

 

Kommentarer

fupartiklen må være : " Til kamp mod de store drenge "

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.