Pas på farten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/02/2014 - 01:00
Fly & trafik
Lidt for fart-glad? Nu bliver det sværere at slippe godt fra fart. Det spanske færdselspoliti, DGT, vil nemlig sætte 16 nye superavancerede f...
Lidt for fart-glad? Nu bliver det sværere at slippe godt fra fart. Det spanske færdselspoliti, DGT, vil nemlig sætte 16 nye superavancerede fartmålere op forskellige steder i landet.
Hver enkelt radar har kostet omkring 72.000 euro, og det giver en samlet udgift på mere end 1,1 million euro. Fartfælderne vil primært blive sat op på landevejene, hvor de fleste trafikuheld sker. De 16 nye fotofælder er mobile og kan enten monteres i færdselspolitiets biler eller et sted ved vejen.
Sværere at spotte
Færdselspolitiets chef, María Seguí, forsikrede sidste år, at det ”faste fartkamera” er håbløst gammeldags, og at fremtiden i stedet skal byde på mobile radarer i færdselspolitiet patruljevogne.
Det betyder, at fartmålerne bliver sværere at få øje på for bilisterne. Det er også blevet ulovligt at have en fart-måler-detektor installeret i bilen.
De nye super-fartmålere tager automatisk et billede af bilen, hvis den suser af sted med en fart, der er højere end tilladt.
Der er for øjeblikket 850 statiske hastighedskameraer installeret på de spanske veje. 550 blev sat på plads af DGT, mens der er yderligere 240 i Catalonien og 60 i Baskerlandet.
Det er ikke blevet bekræftet, hvor i Spanien de nye radarer vil blive taget i brug.
Kan måske også interessere dig
AVE togene genoptaget mellem Madrid og Andalusien
Læs også om de forudgående tjek og en uheldig hændelse på dagen.
Den europæiske kommission kræver svar fra Spanien om brug af banemidler
Bruxelles har uden held bedt om en forklaring om EU-investeringerne i togstrækningen Madrid-Sevilla.
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















