Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Patricia, Andrea, Melchor, Caspar og Baltasar på gaderne med millioner af andre …

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/01/2025 - 07:00

Traditioner

Vejrguderne var ikke lige med årets største fest i Spanien - se billedreportagen.

Alt imens de fleste i Danmark i går nok hyggede sig indendørs med fødderne tæt på pejsen, var millioner og atter millioner af familier på gaderne i de spanske byer.

Normalt ankommer Los Reyes Magos den 5. januar sidst på eftermiddagen. Men udsigten til regn på det tidspunkt, havde fået mange kommuner til at flytte arrangementet frem til tidligere på dagen - andre endda til lørdag eftermiddag.

Men den store fest blev det, hvor kongerne Melchor, Caspar og Baltasar - sammen med de mange børn i vognene - smed tonsvis og atter tonsvis af karameller ud til børnene, der kravlede rundt på fortovene for at samle flest muligt op.

Jeg oplevede festen sammen med min datter Patricia og barnebarn Andrea på Avenida de Mijas i Fuengirola. Første gang jeg oplevede Los Reyes Magos, stod jeg med Patricia på mine skuldre. Nu er Andrea 9 år …

Her får du en billedreportage fra vores oplevelse

Melchor er den første konge i kortegen

Kong Caspar er nummer to

Kong Baltasar er altid rosinen i pølseenden

Andreas fangst

Det lykkedes Andrea at samle i alt 2,3 kg, karameller op fra fortove og vejbaner.

"Men Andrea, så meget får du aldrig spist, og du spiser noermalt ikke meget slik ...?"

"Nej morfar, men så forærer jeg det bare til nogle, der ikke fik så maget ...!

Mandag fridag

"Kongerne har været her!" råberne børnene, når de står tidligere op end nogesinde før i dag mandag... 

Gaverne pakkes ud, der leges med dem og efter frokost spises den traditionelle Roscón de los Reyes.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.