Paul får spansk konkurrence
Skrevet af Pia Bruun, man, 12/07/2010 - 11:42
Sport & hobby
Det tyske VM-orakel, Blæksprutte-Paul, har nu fået konkurrence fra den spanske due Pedro fra Plaza Puerta Del Sol i Madrid.
Det tyske VM-orakel, Blæksprutte-Paul, har nu fået konkurrence fra den spanske due Pedro fra Plaza Puerta Del Sol i Madrid.
Pedro udpegede nemlig med stor sikkerhed Spanien som vinder af VM-finalekampen, skriver ekstrabladet.dk.
Der har længe gået rygter om den synske due, og Ekstrabladets reportere medbragte derfor en udgave af Politikens guidebog 'Turen går til Madrid' samt en udgave af guidebogen 'Turen går til Amsterdam', da de lørdag landede i Barajas-lufthavnen i Madrid for at efterforske den spanske spå-due.
”Vi placerede de to håndbøger - der henholdsvis repræsenterer det spanske landshold og det hollandske landshold - med 40 centimeters afstand fra hinanden ved statuen midt på Plaza Puerta Del Sol og lagde en stor bunke brødkrummer fra et spansk flütes under hver bog. Vi ville nemlig gerne vide, hvem der vinder den afgørende finalekamp”, oplyser de danske reportere.
Og der gik ikke mange sekunder, før duen Pedro landede lidt genert mellem de to bøger. Den skulede lidt hen mod 'Turen går til Amsterdam', men i løbet af blot få nanosekunder havde den taget en beslutning og hoppede hurtigt og målbevidst over mod 'Turen går til Madrid', hvor den uden tøven gumlede løs.
Flere lokale indbyggere på den store plads fulgte med spænding den synske dues sikre valg og åndede lettede op, da Pedro pegede på Spanien som vinder af finalekampen.
ekstrabladet.dk talte også med journalisten Mandy fra Johannesburg i Sydafrika, der med stor nysgerrighed fulgte eksperimentet med duen Pedro.
”Alle i Sydafrika taler om oraklet fra Oberhausen, blæksprutten Paul, der med sikkerhed også pegede på Spanien som vinder af finalekampen. Men jeg har altså ikke hørt om, at der også er en synsk due her på Plaza Puerta Del Sol i Madrid, der har de samme evner. Det må jeg straks rapportere hjem om”, lød det fra den sydafrikanske journalist.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/vm2010/article1375468.ece#ixzz0tSVBozkJ
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.