Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pengene fosser ud af Cimber Sterling

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 14/03/2012 - 11:50

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser


Det danskbaserede flyselskab Cimber Sterling kom ud af det forskudte regnskabsårs tredje kvartal med et nettounderskud på 99,7 mio. kroner, hv...

Det danskbaserede flyselskab Cimber Sterling kom ud af det forskudte regnskabsårs tredje kvartal med et nettounderskud på 99,7 mio. kroner, hvilket er en forbedring i forhold til året før. Men egenkapitalen er negativ og selskabets rentebærende gæld er vokset til svimlende 600 mio. kr.


Selvom underskuddet er stort, er det en smule bedre end samme periode sidste år, da nettounderskuddet blev på 117,9 mio. kroner. Passagertallet faldt med 21 procent i perioden.


I forbindelse med regnskabets offentliggørelse siger Cimber Sterlings administrerende direktør, Jan Palmér:


- Resultatet af tredje kvartal levede op til vores forventninger. Resultatforbedringen er tydelig, hvilket understreger, at kursen er den rigtige, men vi er ikke i mål før der er overskud, og vi kan generere et attraktivt afkast til vores aktionærer.


Forventningerne til hele året 2011/12 fastholdes af ledelsen med Jan Palmér i spidsen og lyder på en koncernomsætning på 2 mia. kr. og et driftsunderskud på mellem 160 mio. kr. og 200 mio. kr.


Gældstynget

Den rentebærende gæld i Cimber Sterling er vokset eksplosivt som resultat af de fortsatte underskud. Ved udgangen af regnskabsårets tredje kvartal per 31. januar var den rentebærende gæld vokset fra 383,7 mio. kroner til 452 mio. kroner. Egenkapitalen var på 82,5 mio. kroner.


Men her slutter det ikke. Siden 31. januar har Cimber Sterling været nødt til at låne yderligere 150 millioner kroner af hovedaktionæren Mansvell Enterprises, hvilket bringer den samlede gæld op på over 600 mio. kroner.

Gælden til Mansvell er nu på 239,3 mio. kroner


Hvad med små-aktionærerne?

Kapitalmæssigt er Cimber Sterling altså i knæ. Derfor er der lagt op til, at der inden udgangen af april måned afholdes en ekstraordinær generalforsamling med henblik på en rekapitalisering af selskabets tabte egenkapital.

Noge.t kan i den forbindelse tyde på, at de små aktionærer endnu en gang skal have nedskrevet derees i forvejen udvandede værdier i selskabet


I forbindelse med offentliggørelsen af periodemeddelelsen træder Jørgen Nielsen fra den oprindelige ejer-familie ud af bestyrelsen, men fortsætter i ledelsesgruppen som Chief Operation Officer, som han blev udnævnt til for nylig.


Jørgen Nielsen har indtil nu repræsenteret de små aktionærers interesser i bestyrelsen.
 

I februar i år faldt Cimber Sterlings passagertal i øvrigt med 17 procent.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.