Pensionerede fly tilbage på vingerne
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/03/2023 - 07:00
Fly & trafik
Ekstrem efterspørgsel sætter det grå guld i sving.
Under pandemien måtte stort set alle brancher tænke alternativt, men blandt andet flybranchen fik i den grad stækket vingerne nærmest fra den ene dag til den anden.
Det fik blandt andet Vueling til at "pensionere" en stor andel af sine fly, men nu tvinges selskabet til igen at tænke kreativt. Denne gang er det dog med omvendt fortegn, da det handler om at imødekomme den store efterspørgsel.
Luftfartsindustrien er nemlig kommet sig lynhurtigt efter pandemien, så Vueling har været tvunget til at genindføre de fly, som selskabet besluttede at "pensionere" under Covid-krisen.
Ifølge Expansión gennemførte IAG-datterselskabet (Iberia, British Airways, Level og Air Lingus) i 2020 en beredskabsplan, der indebar, at 48 af de knap 120 fly, der udgjorde flåden, blev sat på standby. Selskabet meddelte også, at ældre fly ville blive taget ud af drift før tid, og at nogle fly ville blive returneret til udlejere.
Den store efterspørgsel efter ophævelsen af restriktionerne har imidlertid fået Vueling til igen at bruge de fly, som selskabet havde taget ud af drift, og selskabets flåde tæller nu 125 fly.
Kan måske også interessere dig
Guardia Civil advarer: Ny obligatorisk V16-lanterne er en gave til biltyve og ”pirat-kranvogne”
Siden den 1. januar er den geolokaliserede V16-lanterne blevet obligatorisk i Spanien. Men nu råber Guardia Civil vagt i gevær.
Hvor mange udlændinge er her ulovligt, og hvad kan der gøres?
Status over den irregulære immigration i Spanien.
Glædelig jul med alt godt fra havet, pink plastik, Jesus og cava
Andesteg, kravlenisser og juletræ har du nok ret godt styr på - men hvad gør man i Spanien?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















