Pensionsreform tager form
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/01/2011 - 11:15

Samfund og Politik
Dagen inden fristen for forhandlingerne om en ny pensionsreform udløber, tyder noget på, at der endelig er kommet løsningsmodeller på bordet.
Dagen inden fristen for forhandlingerne om en ny pensionsreform udløber, tyder noget på, at der endelig er kommet løsningsmodeller på bordet.
Kilder nær forhandlingsbordet oplyser til dagbladet El Mundo, at der i aftes var en storslået middag med deltagelse af regeringsleder, José Luis Rodriquez Zapatero, den nyvalgte formand for Spaniens arbejdsgiverforening, Joan Rosell, og repræsentanter for fagbevægelsen. Her blev der opnået enighed om et af pensionsreformens vigtige punkter; nemlig det antal år, en person skal have været i arbejde for at være berettiget til udbetaling af fuld folkepension som 65-årig.
Ifølge det forlig, der blev indgået i går, har personer, der har været i arbejde i minimum 38,5 år ret til fuld folkepension, når de fylder 65 år, mens personer, der kun har været i arbejde i 37 år, først får fuld folkepension, når de fylder 67. Hvad det betyder for mennesker, der har arbejdet i fx 37,5 år, melder historien ikke noget om endnu.
Arbejdsministeriet fremsendte i morges en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at der er indgået en principaftale, og at parterne forventer at nå til enighed om de øvrige punkter under forhandlingerne, der fortsætter i dag.
Resultatet af forhandlingerne er også vigtigt for de danskere, der er pensionsberettigede i Spanien.
Rygter eller rigtigt?
Mindre optimistisk var kilder inden for fagbevægelsen, der overfor dagbladet El Mundo forsikrer, at resultatet af forhandlingerne om de øvrige punkter i reformen hænger nøje sammen med den principaftale, der blev indgået i går.
Andre kilder hævder, at der slet ikke blev indgået nogen principaftale, og at mødet i går aftes blot var ”et ud af de mange, der har været”.
Med andre ord: Intet er sikkert, før aftalen er i hus. I yderste konsekvens kan vi komme ud i en ny omgang strejker.
Kan måske også interessere dig
UCO trænger ind i PSOE's hovedkvarter og Transportministeriet for at klone email-konti
Agenterne er også mødt op hos Adif og Transportministeriets vejdirektorats hovedkvarter.
Smil, I er på: Talentløse banditter flygtede over taget
VIDEO: Cannabis-gartneri endte med komisk flugtforsøg.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.