Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

″Perico skal fyres fra TVE med det samme″

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/09/2025 - 06:41

Sport & hobby Samfund og Politik

Fra Rufián til Óscar Puente: Venstrefløjen skælder La Vuelta kommentatoren Pedro Perico Delgado ud for hans udtalelser på RTVE 

Den tidligere cykelrytter, som i årevis har været kommentator for cykelløb på RTVE, blev mål for venstrefløjen efter sine live-kommentarer til begivenhederne under La Vueltas dramatiske afslutning.

Boykotten af den sidste etape af La Vuelta a España, udført af propalæstinensiske demonstranter, har ført til skænderier af hidtil usete dimensioner. 

De mest anspændte scener udspillede sig i hovedstadens gader søndag, men efterspillet og de fortsatte diskussioner er et ustandseligt ekkó. Blandt dem alle fremhæves historien om den tidligere cykelrytter og kommentator Pedro 'Perico' Delgado, som blev hårdt angrebet af venstreorienterede politikere på baggrund af sine vurderinger under direkte transmissionen af den afbrudte etape.

Hans live udtalelser i øjeblikkets højspænding faldt ikke i god jord hos de repræsentanter, der er mest tilbøjelige til at støtte den palæstinensiske sag: 

“Det er bedrøveligt, hvad der sker, for vi har altid sagt, at alle har ret til at protestere, men også til at respektere andre. Det sker ikke, og det billede, vi viser verden af Spanien, er bedrøveligt for et land, der kalder sig demokratisk”, sagde han på et tidspunkt.

Udtalelser, som han derefter tilføjede mere ophidset: 

“Hvem tror her, at man har mere ret end en anden mand! Det værste for mig er, at nogle politiske partier fremmer dette had og denne lyst til at splitte landet. Det er det, der er oprørende.”

Bølgen af kritik over sociale medier kom hurtigt, de første fra ERCs talsmand i parlamentet, Gabriel Rufián: 

- At Perico er sådan, har vi altid vidst, skrev han ironisk sammen med et foto af en gammel avisartikel om en forglemmelse fra Perico, der fik ham til at forsinke starten i en enkeltstart med to minutter.

Han blev hurtigt fulgt af andre, som for eksempel organisationssekretær og talsmand for Podemos og koordinator for Podemos Castilla y León, Pablo Fernández, som er meget aktiv i demonstrationerne mod La Vuelta: 

- Jeg håber, at Perico Delgado ikke igen kommenterer et løb på RTVE. Ultrahøjreorienterede pseudomedier som OkDiario ville modtage ham med åbne arme, råbte han.

En kommentar i tråd med den tidligere sportsudøver, som var borgmesterkandidat for Podemos i Madrid, Roberto Sotomayor: 

- Perico skal fyres fra TVE med det samme. Det er nok med upassende kommentarer, mens der begås en af de største grusomheder i historien, skrev han i en første kommentar, som han senere fulgte op med sin kritik af de ord, Perico ytrede om OkDiario.

- OkDiario - det mest kloakagtige medie, der findes i Spanien - er en meget stor ulykke for sporten og for landet. Ulykken er at se børn blive myrdet i Gaza hver dag, og at vi her skal finde os i et israelsk hold, der delvist er sponsoreret med penge fra en folkedrabstat. Enten har du ikke fattet noget, Pedro, eller også lever du i en fantasiverden, eller også kigger du den anden vej. Jeg ved ikke, hvad der er værst, afsluttede han hårdt.

Måtte Perico aldrig kommentere igen

På den anden side mødte Perico Delgado også nogle beskeder, der uden at være støtte, antydede en vis respekt for hans journalistiske frihed. Et eksempel herpå var selve transportministeren, Óscar Puente: 

- I dette land er vi meget ivrige til at straffe kunstnere, sportsfolk, kendte osv. for at udtrykke politiske meninger, vi ikke kan lide. For mig vil Pedro Delgado altid være den cykelrytter, der fik mig til at vibrere mest i mine unge år. Og den kommentator, jeg har det bedst ved at se Tour de France eller La Vuelta med.

Og til dels til hans fordel talte også den tidligere medlem af Madrids parlament og tidligere senator for Podemos, Ramón Espinar, som nu er et kendt ansigt i tv-programmer: 

- Pedro Delgado kommenterer ikke cykling på grund af sine geopolitiske meninger, men fordi han er en legende i denne sport og har karisma og charme. I går sagde han en masse tåbeligheder, som vi må argumentere mod. Men, vi skal ikke korsfæste ham eller ønske, at han mister sit job, fordi han tænker anderledes end os.

De stærkt markerede meninger har ført til en offentlig udstilling af den tidligere cykelrytter, som kan få konsekvenser for hans nuværende rolle som cykelkommentator på RTVE, en funktion, som det endnu ikke er klart, om han vil fortsætte med at udfylde.

Video

Forud for La Vuelta havde Perico selv kørt de afsluttende stigninger på visse af etaperne med forskellige kendte ryttere. Det var meget underholdende indslag med gode samtaler undervejs - mere eller mindre forpustede …

Kan måske også interessere dig
  • Stop legen som kamphaner!
    Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.