Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Picassos steddatter raser

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/07/2013 - 07:00

Kendte & kongelige


En arving til den verdensberømte spanske kunstner, Pablo Picasso, har rapporteret tyveri af 407 kubistiske kunstværker.

En arving til den verdensberømte spanske kunstner, Pablo Picasso, har rapporteret tyveri af 407 kubistiske kunstværker.

 

Catherine Hutin-Blay, der er datter af Picassos anden hustru, Jacqueline Picasso, har netop afsløret i et interview med et fransk magasin, at der i perioden fra 2005 til 2007, forsvandt skitser, akvareller og kulttegninger fra hendes hjem. Værkerne blev malet og tegnet af Picasso i årene mellem 1930 og 1970.

 

Catherine Hutin-Blay opdagede først tyveriet i 2011 og har iværksat en undersøgelse.

 

Ikke til at stole på

- Alt dette er smertefuldt for mig og irriterer mig umådeligt. Jeg boede sammen med Pablo (Picasso, red.) fra da jeg var fire år gammel. Jeg var hans steddatter, klager Hutin-Blay, der mistænker at hendes gartner, Freddy, står bag tyveriet.

 

- I begyndelsen mistænkte jeg alle, indtil jeg kom frem til Freddy. Han arbejdede for Sylvie Baltazart-Eon, arving til kunsthandler Aimé Maeght, da vi var naboer, siger hun ifølge Thinkspain.

 

- Jeg flyttede hus og gav aldrig Freddy en ekstra nøgle, fordi jeg ikke stolede på ham, selv om han arbejdede som gartner i mit gamle hus. Han har sikkert fået lavet en nøgle til sig selv, siger Picassos steddatter.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.