Piloter varsler strejke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/09/2011 - 10:38
Vi føler lidt her på redaktionen, at vi gentager os selv, men: Åh nej - ikke igen! Jo, den er desværre god nok. Piloter fra flyselskabet Air...
Vi føler lidt her på redaktionen, at vi gentager os selv, men: Åh nej - ikke igen! Jo, den er desværre god nok. Piloter fra flyselskabet Air Europa er utilfredse og truer med at strejke her i september.
Piloter fra Air Europa truer med nye arbejdsnedlæggelser i september. Fagforeningen Sepla har varslet arbejdsnedlæggelser fra den 22. september. Arbejdsnedlæggelserne vil finde sted hver mandag, indtil der igen er kommet gang i forhandlingerne om en ny overenskomstaftale mellem piloterne og selskabets ledelse.
Uenigheden drejer sig også om inddragelse af luftfartsselskabet Orbest til flyvninger til og fra de Canariske Øer. Air Europa indgik sidste år en aftale med Orbest om flyvninger til oversøiske rejsemål som Cancun og Punta Cana, men nu er aftalen altså udvidet til også at omfatte flyvninger til spanske destinationer, uden at der har været forudgående forhandlinger med selskabets fagforening, lyder kritikken fra piloterne.
Air Europa henviser til en 'kommerciel aftale' med Orbst, mens piloterne taler om 'outsourcing' af Air Europa flyvninger.
Fagforeningen Sepla repræsenterer 96 procent af alle piloter i Air Europa.
Kan måske også interessere dig
En ny politisk æra begynder i Andalusien
″Aftaler behager ikke altid alle.″ Moreno danner regering med Vox, men forsvarer ″den andalusiske vej.″
Velkommen til Dénia i Alicante Provinsen
Her får du en guide til at opleve byens bedste perler.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















