Plaskvådt påskevejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/04/2012 - 13:16
Vejr og natur
Der er ikke meget at råbe hurra for, når det gælder vejrudsigten og forberedelserne til de pompøse påskeprocessioner i Sydspanien.
Der er ikke meget at råbe hurra for, når det gælder vejrudsigten og forberedelserne til de pompøse påskeprocessioner i Sydspanien.
Efter en usædvanlig tør vinter ser det nemlig ud til, at vejrguderne endelig har forbarmet sig. I løbet af de næste dage kommer der spredte byger i hele landet. Det våde vejr ventes at holde ugen ud, hvorefter det igen bliver mere tørt og solrigt.
Nedbøren truer forberedelserne til påskeprocessionerne, som finder sted i de næste dage. Hvis der er udsigt til nedbør, bliver optogene med de overdådigt dekorerede troner nemlig aflyst.
Rekord-dyr benzin
Men det er ikke bare broderskaberne, der vender fingeren nedad. Også de mange millioner bilister, der i de næste dage kører på påskeferie, skal forberede sig på at bruge lidt ekstra på tankstationen. Benzinpriserne har netop taget endnu et nyk opad, og har dermed passeret både de 140, 150 og nu 160 cent.
På flere servicestationer landet over er benzinpriserne steget i løbet af weekenden til en ny rekord på 1,6 euro pr. liter. Det er syvende gang i træk, at benzinpriserne i Spanien stiger. Alene siden januar er benzinpriserne steget med 14 procent.
Med de nuværende priser koster det godt 81 euro at fylde en tank med 55 liter benzin. Det er to og en halv euro dyrere end for bare tre uger siden.
Trafikvæsnet forventer, at der i løbet af den kommende uge til være omkring 14 millioner biler på vejene. Påskehjemrejse-trafikken slutter mandag den 9. april, som er helligdag i flere større spanske regioner herunder Madrid.
Påsken bliver dyr (-rere)
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.