Podemos i hælene på de største partier
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/10/2014 - 10:37
Samfund og Politik
Borgerpartiet Podemos kommer til at spille en afgørende rolle ved de næste valg. Det er der næppe meget tvivl om.
Borgerpartiet Podemos kommer til at spille en afgørende rolle ved de næste valg. Det er der næppe meget tvivl om.
Partiet ånder de store partier i nakken og ligger nu mindre end ti procentpoint fra det konservative regeringsparti PP, og bare to procentpoint fra det gamle socialistiske oppositionsparti PSOE.
Partiet har endnu ikke har fundet sine egne ben. Efter afholdelse af weekendens landsmøde har partiet travlt med at konsolidere sig på den politiske arena, og selv om de øvrige partier vrænger på næsen og kalder Podemos for en ”døgnflue”, så tager vælgerne det helt alvorligt.
Den seneste meningsmåling for TV-stationen laSexta viser, at Podemos nu står til at få 18,6 procent af stemmerne. Samlet set mere end de to gamle partier UpyD og venstrefløjskoalitionen IU, som må nøjes med henholdsvis 6,2 og 6,9 procent.
Tæv til traditionelle partier
Både PP og PSOE går tilbage i forhold til resultatet ved valget i 2011.
Det konservative regeringsparti får 28 procent af stemmerne, mens PSOE får 21, kun godt og vel to procent mere end Pablo Iglesias Podemos.
Tre ud af fire vælgere siger, at de har tiltro til den karismatiske Podemos-leder, hvis han bliver valgt ind. 23 procent siger omvendt, at de er bekymrede for, at Podemos får for meget magt.
Partiet kalder sig anti-kapitalistiske, kræver mere demokrati, øget borgerindflydelse og et opgør med regeringens sociale nedskæringer.
Lederskikkelse slår også de etablerede ledere
Partiets leder, Pablo Iglesias, er fortsat den mest populære politiske leder i Spanien med 4,13 point på en skala fra nul til ti. Herefter kommer PSOEs nye formand, Pedro Sánchez, med 3,91. Rajoy kommer ind på en sidsteplads med tre point, viser en måling foretaget af Invimark for laSexta Noticias.
På de sociale medier er Podemos stukket fuldstændigt af. PSOE og PP har henholdsvis 72.000 og 76.000 følgere på facebook. Podemos har hele 800.000.
Inspiration hele vejen til Danmark
Pablo Iglesias og Podemos har inspireret mange mennesker. Faktisk er der også opstået en dansk afdeling, som du kan læse mere om på deres hjemmeside.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.