Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politiet beslaglægger store mængder legetøj

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/12/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Normalt er det pakker med narkotika, som politiet viser en sulten presse. Her er det søde bamser.

Vi hører om falske penge, narkotika eller våben, når politiet laver beslaglæggelser efter en razzia. Men nu er turen kommet til nogle lidt blødere ting.

 

Politiet har konfiskeret hele 220.000 stykker farligt legetøj, som skulle sælges til jul. Et system ved navn Red de Alerta, som er baseret på hurtig udveksling af oplysninger om produkter, der kan være potentielt farlige for forbrugerne, har ført til afsløring af de mange stykker legetøj.

 

Der er beslaglagt legetøj under en fælles operation mellem de nationale politistyrker og flere af Madrids afdelinger af lokalpoliti.

 

Fem personer anholdt

Under operation Sort Legetøj, blev der fundet legetøj med forskellige risici for børns sikkerhed, blandt med fare for kvælning og forgiftning, oplyser politiet.

 

Politiet undersøgte i alt 16 lokaliteter. Under aktionen blev der også fundet en del falske varer.

 

Fem personer er blevet anholdt og der er rejst syv sager om påstået overtrædelse af indenlandske og udenlandske handelslove.

 

Problemet er størst i hovedstaden

Hovedparten af ulovlighederne er foregået i turistområder som Plaza Mayor og Puerta del Sol.

 

Her flokkes mange gadesælgere i håbet om at afsætte souvenirs og legetøj til turister og besøgende op til jul.

 

En lokal embedsmand bekræfter, at Madrid er den region i Spanien, der har flest indberetninger om salg af farlige forbrugsvarer. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.