Politiet jager børnelokker
Skrevet af , tir, 24/06/2014 - 12:14
Krimi og katastrofe
Flere end 100 betjente knokler løs i jagten på en frygtet børnelokker. Problemet er, at betjentene har ikke nogen konkrete spor at gå efter.
Flere end 100 betjente knokler løs i jagten på en frygtet børnelokker. Problemet er, at betjentene har ikke nogen konkrete spor at gå efter.
Der har ikke været noget fremme om, hvad manden egentlig gør ved de små piger og hvad hans hensigt er, men der er tilsyneladende ikke noget pædofil motiv.
Mindst tre små piger i Ciudad Lineal i udkanten af Madrid har i løbet af de seneste tre måneder været i børnelokkerens hænder, men der er ingen DNA eller andre beviser på mandens identitet.
Beboerne i området siger, at de frygter for sommerferien og ikke tør lade deres piger gå alene på gaden, skriver La Sexta.
Ved, hvad han laver
Der er indsat 126 betjente til at kulegrave det kvarter, hvor børnelokkeren holder til. Beboerne aner ikke, hvem det kan være, og de mener, at han formentlig ikke har nogen tilknytning til området.
Den ukendte mand har godt styr på, hvad han laver. Han efterlader ingen spor, og ingen af pigerne har kunnet give noget ordentligt signalement af hverken ham eller hans bil.
- Det er klart, at vi har med en ekspert at gøre, siger kilder inden for politiet til La Sexta.
- Han er en serieforbryder og er velorganiseret. Han har udspioneret sine ofre og ved, hvor de færdes, og hvornår de er alene, siger kriminalassistent José Luis Cervero.
Bortførte en seks-årig
Efterforskningen foregår i Ciudad Lineal i udkanten af Madrid, som er det sidste sted, børnelokkeren er set. Herfra bortførte han for fem dage siden en seks-årig pige fra Kina.
Det lykkedes vidner at få et hurtigt blik af manden.
Han havde gemt sig bag en bil, hvorfra han lå og lurede. Hver gang, han så pigen, fik han et mærkeligt udtryk i ansigtet, siger et af vidnerne.
Manden beskrives som almindelig af udseende, omkring 35 år gammel med en almindelig hvid eller grå personbil. Pigen var væk i fire timer og dukkede bagefter op en kilometer væk, desorienteret og bange.
Kendte piges navn
I april forsvandt en anden pige under lignende omstændigheder. Her kendte børnelokkerens hendes navn og kaldte flere gange på hende.
Forinden havde der været endnu en anmeldelse i samme distrikt. I alle tilfælde har børnelokkeren været på spil inden for en radius af tre kilometer.
- Jeg er gået på tidlig ferie for at være hjemme hos min datter hele tiden, siger en af de skræmte mødre i kvarteret. Hun og mange andre krydser fingre for, at manden hurtigst muligt bliver pågrebet og kommer bag lås og slå.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.