Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politiet redder kvinde fra at køre over klippe i Alicante

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/05/2025 - 10:23

Samfund og Politik

Søn gav afgørende oplysninger i sidste sekund.

To Policía Nacional-betjente har reddet en 48-årig kvinde i Alicante ved at forhindre hende i at køre ud over en skrænt i sin bil.

Hendes søn havde ringet til alarmcentralen, hvilket gjorde en hurtig indsats mulig.

Dagens helte

Alarmerende afskedsbesked

Indsatsen fandt sted sidste uge tidligt om morgenen, efter at politiet modtog det akutte nødråb om kvindens selvmordstanker.

Da de ankom til stedet, fandt de et håndskrevet afskedsbrev, som bekræftede, at hun havde sendt en sidste besked til sin søn.

Takket være de detaljerede oplysninger, som sønnen gav om morens bil, kunne politiet iværksætte en intensiv eftersøgning. En patrulje opdagede bilen med motoren tændt kun få meter fra en stejl klippekant.

Livsfarlig redningsaktion

Da betjentene nærmede sig, så de, at kvinden var tydeligt oprørt. Pludselig begyndte bilen at bevæge sig mod afgrunden, og politiet handlede hurtigt. 

Trods hendes modstand og skrig lykkedes det for betjentene at åbne den forreste dør og trak hende ud af bilen, der stadig kørte. Få sekunder efter den gik i stå med et forhjul hængende frit i luften over afgrunden. Det var på et hængende hår!

Sønnen fik lidt omsorg af betjentene efter dramaet

Efter redningen blev kvinden behandlet af sundhedspersonale og bragt til et hospital til videre observation. Bilen trodsede tyngdeloven og blev siddende fast over dybet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.