Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

PP har styr på Andalusien - og dog

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/01/2012 - 11:11

Samfund og Politik


Det konservative parti, El Partido Popular, står til en klar sejr ved det andalusiske regionsvalg. Men - det socialistiske parti, PSOE, er stæ...

Det konservative parti, El Partido Popular, står til en klar sejr ved det andalusiske regionsvalg. Men - det socialistiske parti, PSOE, er stærkt på vej frem igen. Og med hensyn til at opnå absolut flertal kan den 25. marts blive en regulær gyser.

 

PP står til at få 47 procent af stemmerne, der er det største tal nogensinde, mens PSOE må nøjes med 37,6 procent af stemmerne. Det viser de seneste meningsmålinger foretaget af det andalusiske analyseinstitut Egopa.

 

PSOE håber på mirakel

Det betyder, at det kræver et mindre mirakel, hvis PSOE skal bevare regeringsmagten i den sydspanske region. Partiet er dog godt på vej frem igen i meningsmålingerne. Mens afstanden mellem de to store partier i sommeren 2011 var på 14,6 procent, er den nu reduceret til 9,4.

 

De øvrige små partier, venstrefløjs-koalitionen IU, står til at få 6,3 procent af stemmerne, mens UPyD får tre, og det andalusiske parti, PA, bliver reduceret til at få to procent.

 

Intet er sikkert

Men selvom der måske ikke ser ud til at være meget at rafle om, så er der alligevel stor spænding om det endelige valgresultat, og PP kan ikke tillade sig at hvile på laurbærbladene. Det ligger nemlig lige på vippen. 47 procent er nemlig den absolut laveste procentsats, hvis et parti skal sikre sig absolut flertal i det andalusiske parlamentet.

 

Andalusien er den eneste spanske region, der endnu har socialistisk flertal i parlamentet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.