PP "husker ikke"

Ingen i toppen af Spaniens regerende konservative parti, PP, vil påtage sig noget ansvar i sagen om ulovlige donationer og udbetaling af sorte penge til partiets ledelse.

Partiets generalsekretær og formand for lokalregeringen i Castilla-La Mancha, María Dolores de Cospedal, var i går på anklagebænken for at vidne i den såkaldte Bárcenas-sag, der handler om ulovlige fonde, korruption, bestikkelse og sorte penge.

Benægt, benægt, benægt
Ligesom hendes forgængere, Javier Arenas og Francisco Álvarez-Cascos, benægtede den nuværende generalsekretær, at hun havde modtaget nogen form for sorte kontanter og insisterede på, at hun intet vidste om den bestikkelse, der angiveligt har fundet sted inden for PP's rækker.

Hun placerede al skyld hos partiets eks-kassererer Luis Bárcenas og Álvaro Lapuerta.

I lighed med Arenas og Cascos sagde Cospedal, at alle sager vedrørende donationer blev håndteret ”ene og alene” af partiets kasserer og at hun ikke havde noget med det at gøre.

Hun afviste derfor at kommentere påstandene om, at den tidligere administrerende direktør for virksomheden Sacyr, Luis del Rivero, skulle have betalt det konservative parti i Castilla-La Mancha 200.000 euro i forbindelse med partiets seneste valgkamp. Den varetægtsfængslede eks-kasserer, Luis Bárcenas, hævder at have beviser for at den betaling fandt sted.

Cospedal sagde også at hun ikke havde haft noget at gøre med forhandlingerne om Luis Bárcenas ”aftrædelsesordninger” fra PP.

Forbindelsen er Rajoy
Generalsekretæren hævdede yderligere, at det var partiets formand, nuværende premierminister Mariano Rajoy, der havde lavet en aftale med Bárcenas om hans ”løn og aftrædelsesordning” som partiets kasserer.

Udtalelsen har fået det socialistiske oppositionsparti til at kræve premierministerens afgang, eftersom der nu er ”beviser på, at forbindelsen mellem PP og Bárcenas er Rajoy,” siger PSOE's organisationssekretær, Oscar López.

PSOE siger, at truslen om en mistillidsafstemning stadig er gældende, og partiet vil kræve nye forklaringer fra regeringens side. Cospedal var indkaldt som vidne dagen efter afhøring af de to tidligere generalsekretærer.

Nægter kendskab og ”husker ikke”
Alle tre har nægtet kendskab til ulovlighederne, men María Dolores de Cospedal var den, der gik længst i sin erklæring ved at sige, at der havde været falske beskyldninger.

Ved mere komplicerede spørgsmål svarede hun ”det kan jeg ikke huske” eller ”det er jeg ikke klar over” og det var disse svar, der var flest af under hele afhøringen.

Cospedal understregede, at der ikke har været nogen sorte løn-udbetalinger siden hun tiltrådte jobbet som generalsekretær i juni 2008, og at hun ”ikke havde nogen grund til at tro, at det var sket tidligere”.

Da Cospedal ankom til retsbygningen i går formiddag klokken 09.28 blev hun mødt af pift og slagord.

Da hun igen forlod bygningen, var det med et stort smil og kommentarer om, at ”det var gået godt”.

Men hvad nu? Hvem taler sandt og hvad sker der, hvis de lyver?

Skal sige sandheden
De to tidligere generalekretærer og den nuværende var alle tre indkaldt som vidner, og det betyder, at de er forpligtet til at sige sandheden. Hvis de var anklaget, havde det ret til at forblive tavse.

Spørgsmålet er nu, hvad der sker, hvis det viser sig, at de ikke fortæller sandheden? Straffeloven nævner en række sanktioner for vidner, der begår falsk vidneudsagn under en retslig høring.

Mange tror, at et vidne har ret til at forblive tavs, men det er ikke tilfældet.

Ifølge straffelovens paragraf 460 er der bøde til den, der ”der fortier faktiske omstændigheder”.

De har alle tre nægtet at have modtaget sorte penge som ekstra løn, og benægter kendskabet til eksistensen af partiets sorte regnskabsbøger.