Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

PP lover skattelettelser ved boligkøb

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 31/10/2011 - 12:37

Samfund og Politik


Det konservative parti PP lover skattelettelser, hvis partiet overtager magten efter valget den 20. november. Partiets valgprogram indeholder l

Det konservative parti PP lover skattelettelser, hvis partiet overtager magten efter valget den 20. november. Partiets valgprogram indeholder løfter om skattelettelser til børnefamilier ved køb af bolig, ved opsparing samt ved tegning af en pensionsplan.

 

- Vi har brug for en skattereform, som gavner den private opsparing, investeringen og beskæftigelsen, siger Mariano Rajoy, partiets formand og spidskandidat til regeringslederposten ved parlamentsvalget om tre uger.

 

Parties valgprogram skal efter planen vedtages i dag på et møde i Santiago de Compostela i Galicien. Partiet planlægger at genindføre skattelettelser ved køb af primær bolig og bevare den super-nedsatte moms, som landets nuværende regering indførte for et par måneder siden. Momsnedsættelsen blev ellers kritiseret voldsomt af PP.

 

Arbejdsløsheden stiger og stiger

Partiet vil også se på det stigende antal tvangsauktioner og betalingsstandsninger gennem en grundig reform af loven om konkurs og insolvens. Når det gælder erhvervslivet vil partiet sænke skatten for små virksomheder til 20 procent og forenkle reglerne for fradrag og tilskud i håbet om, at det vil medføre nye investeringer og dermed skabe flere arbejdspladser.

Og det er der i dén grad brug for.

 

De seneste tal viser nemlig, at arbejdsløshedstallet igen er steget, og i årets tredje kvartal stod næsten fem millioner uden job, svarende til 21,5 procent. Samme periode sidste år lå det tal på 20,9 procent. Det præcise antal arbejdsløse ifølge de seneste tal er 4.978.300, og det er det højeste antal i eurozonen og det værste i Spanien siden 1996.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.