Prügelknabe stopper som regeringschef
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 02/04/2011 - 18:36

Samfund og Politik
José Luis Zapatero, Spaniens 50-årige regeringschef, genopstiller ikke ved valget i marts til næste år.
José Luis Zapatero, Spaniens 50-årige regeringschef, genopstiller ikke ved valget i marts til næste år.
Zapatero har været landets ministerpræsident i to perioder. Han trådte til efter en overraskende sejr til Socialistpartiet den 14. marts 2004.
Spekulationer manglede det ikke på op til dagens møde i PSOE – det spanske socialdemokrati. Men med klar stemme sagde Zapatero til de tilstedeværende:
- Jeg vil ikke være en kandidat ved næste parlamentsvalg.
Skyldig i alt
For de fleste kom udmeldingen som en overraskelse. Der havde været mumlet meget i krogene, men langt de fleste troede ikke, at Zapatero ville sige noget som helst.
I månedsvis har der været spekulationer om Zapateros fremtid. Hans - og partiets - popularitet har været dalende i forbindelse med Spaniens økonomiske problemer som følge af finanskrisen.
Zapatero har fået skyld for alt inklusive de udefra kommende påvirkninger, der blandt andet har fået boligmarkedet til nærmest at kollapse og derved igen bragt bankernes solvens op i det røde felt.
Se video, hvor Zapatero meddeler sin beslutning:
I bund i meningsmålingerne
Den 22. maj er der kommunevalg i Spanien og her står Zapateros parti til øretæver mange steder i landet. Også meningsmålingerne på nationalt plan giver det konservative oppositionsparti, Partido Popular, flertal i Parlamentet ved den næste folkeafstemning.
Der er ikke meget tvivl om, at en udskiftning af Zapatero kan puste nyt liv i PSOE. Prügelknaben forsvinder og nye kræfter kan tegne partiet.
Hvem skal afløse ham?
Alfredo Pérez Rubalcaba og Carme Chacón under dagens møde
Vicepremierminister Alfredo Pérez Rubalcaba er favorit til at afløse Zapatero, men forsvarsminister Carme Chacon anses også for at have muligheder.
Artiklen opdateres...
Kan måske også interessere dig
Se de 5.997 personer og virksomheder, der skylder stort i skat
Isabel Pantoja (sangerinde) og Bertín Osborne (en spansk sanger, tv-vært og skuespiller) er på listen over skyldnere.
Spansk politi afslører et af de største kriminelle netværk, der mestrede hawala-metoden
Organisationen håndterede over 21 millioner dollar for menneskesmuglere og narkohandlere.
Bogstaveligt talt en rejse tilbage til middelalderen, men kun én gang om året
I hjertet af Sierra de Cádiz blander maurere og kristne sig med dig og mig til en sjov weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.