Praktik i Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/02/2022 - 07:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Nu tilbydes der praktikpladser på ambassaden i Madrid med start til efterforåret 2022.
Ambassaden i Madrid har netop opslået i alt fem praktikantstillinger af hver seks måneders varighed med start i august 2022.
Det skriver det danske udenrigsministerium på ambassadens hjemmeside.
Der er ansøgningsfrist for alle fem stillinger onsdag den 23. februar. Praktikstillingerne er hver af seks måneders varighed med start i august 2022 og frem til starten af februar 2023.
Ambassaden i Madrid er Danmarks eneste officielle repræsentation i Spanien, hvis primære opgave er at varetage Danmarks og danskernes interesser.
"Som praktikant i Madrid vil du blive udfordret fagligt, socialt og kulturelt. Arbejdet vil give dig indblik i dansk diplomati, og du vil tilegne dig kompetencer til at løse interkulturelle problemstillinger. Opgaverne er varierende, da de følger udviklingen i samfundet, herunder for danske og spanske virksomheder", står der i opslaget.
Praktikken er ulønnet, men man får en månedlig kompensation svarende til cirka 3.000 kroner til at dække husleje, transport med videre.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv en halv times frokostpause. Praktikanterne kan afholde to dages ferie for hver måneds praktik, og afholdelsen aftales med den enkelte afdeling.
Ansøgningerne
I alt er der altså fem praktikantstillinger. De endelige datoer for start og afslutning aftales med de respektive afdelinger.
De fem stillinger fordeler sig således:
- 2 stillinger i handelsafdelingen
- 1 delt stilling i både den politiske- og handelsafdelingen
- 1 stilling i handelsafdelingen som kommunikationspraktikant
- 1 stilling i den politiske afdeling
Du kan læse mere om de enkelte stillinger på opslaget her.
Ansøgning til alle stillingerne skrives på dansk, og man er velkommen til at søge mere end én af de opslåede stillinger. Bare husk tydeligt at angive, hvilke stillinger du søger i ansøgningen - også i emnefeltet på mailen.
Ansøgninger skal bestå af følgende:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Karakterudskrift
- Evt. udtalelse/anbefaling
Alle dokumenter sendes i én samlet PDF-fil pr. e-mail til madamb@um.dk med emnefeltet: ”Praktikophold efterrår 2022 (afdeling)”
Hvis du har spørgsmål om at være praktikant i handelsafdelingen i Madrid, er du velkommen til at kontakte den nuværende praktikant, Julie Kjær Bækdal Andersen, på julban@um.dk
Har du yderligere spørgsmål om at være praktikant i den politiske afdeling og afdelingen for kultur og information, kan du kontakte ambassadens souschef, Anne Louise Grindsted Klinkby, på anngri@um.dk eller den nuværende praktikant, Mathilde Dvinge Pedersen på mathpe@um.dk
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.