Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

11 go’e grunde

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 09/03/2021 - 11:18

Fly & trafik

TRAFIK: Husk selen og red liv. Så kort kan det siges, og i denne uge holdes der ekstra øje på vejene. DGT kommer med 10 go'e grunde til at bruge selen, men vi har en ekstra...

Sidste år voksede antallet af dødsofre i trafikken, hvor ofrene ikke havde sikkerhedssele på. Antallet steg fra 22 procent i 2019 til 26 procent i 2020.

Under den første alarmtilstand i foråret steg procentdelen endda til 36 procent!

Frem til på søndag bliver der holdt ekstra øje med, om trafikanterne husker det. 

I løbet af pandemiens mobilitetsrestriktioner i foråret, hvor alle nærmest sad hjemme steg andelen som nævnt. I perioden fra den 15. marts til den 20. juni, omkom 58 mennesker i trafikken, og heraf var de 21 ikke fastspændt.

DGT lancerer i denne uge en særlig overvågnings- og kontrolkampagne for sikkerhedsselen og fastholdelsesanordninger til børn - og der bliver holdt øje både i byer og på landeveje.

Derudover vil der også bliver holdt godt øje fra luften med helikoptere og droner i tillæg til de 225 stationære fartfælder.

I forbindelse med kampagnen har myndighederne udarbejdet en plakat med 10 go’e grunde til at at huske selen - hvis man nu skulle mangle nogen…

De ser sådan her ud:

  • Risikoen for at dø i et uheld halveres
  • Ved at være fikseret, undgår du eksempelvis at smadre hovedet ind i forruden
  • I byområder er risikoen for alvorlig kvæstelse eller død fem gange mindre
  • I en frontalkollition ved 80 km/t vil man højst sansynligt bliver alvorligt kvæstet eller dø uden selen
  • Hvis bilen vælter, reduceres død med 77 procent
  • Ved opbremsning bevæger passagerer sig i samme fart som bilen. Ved 50 km/t svarer det til at hoppe ud fra anden sal
  • Fungerer i samarbejde med airbag, der kun er effektiv hvis selen er på
  • På bagsædet vil alvorlige kvæstelser ved hård opbremsning øges med 80 procent uden sele
  • Ekstra risiko for kvæstelser sammen med høj fart og alkoholpåvirkning
  • Reducerer risiko for skader og alvorligheden af dem for fører såvel som passagerer

Har du brug for en 11. årsag, kan det måske hjælpe at se lidt på økonomien i det...

At køre uden sikkerhedsselen betragtes i Spanien som en alvorlig lovovertrædelse, så ansvarlige risikerer bøde på 200 euro og op til tre point på kørekortet.

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.