Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

1.000 i karantæne på Tenerife

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/02/2020 - 09:12

Sundhed & sygdom

CORONAVIRUS: Italiener på hotelferie er testet positiv for Coronavirus. Politiet har omringet hotellet, hvor han boede, og gæsterne har fået udgangsforbud. Flere danske turister bor der. Nu er yderligere fire smittet.

Så er det tredje tilfælde af Coronovirus blevet konstateret i Spanien, og politiet har nu omringet det hotel, den smittede har boet på. Flere danskere er blandt de karantæneramte.

Hotelgæsterne får tiden til at gå med at kigge ud på gaden

OPDATERET INFO:

Rejseselskabet Bravo Tours oplyser, at man ganske rigtigt har to danske gæster på hotellet. Man har været i kontakt med begge, som ikke viser nogen symptomer på smitte.

TUI oplyste tidligere, at man havde tre danske gæster på hotellet, men oplyser nu til DR Nyheder, at det var en fejl. De tre var nemlig kun undervejs og endnu ikke ankommet til hotellet.

Dermed er der tilsyneladende kun to danske gæster i karantæne på hotellet.

---

DR.dk har talt med et ægtepar, der er på ferie og netop nu opholder sig med to børnebørn på hotellet på Tenerife. De har selv arrangeret turen og indgår dermed ikke i rejsearrangørernes opgørelser fra tidligere på dagen. Antallet af karantæneramte danskere kan altså være endnu højere end først antaget.

---

Klokken 16:30 Første bekræftede tilfælde på fastlandet i Spanien. En patient har testet positiv i Barcelona, ifølge de catalanske sundhedsmyndigheder. Der er tale om en lokal kvinde, der for nylig har været på ferie i Italien.

Samtidig er det kommet frem, at også den italinske læges hustru, der var med på ferie på Tenerife, er testet positiv. Dermed er vi oppe på fem smittede i Spanien. Det skriver Elmundo.es

---

Senere tirsdag aften bekræftes endnu en smittet i Castellón, og senere tilføjes en patient i Madrid. Dermed er der i alt syv personer, der er blevet konstateret smittet i Spanien, hvoraf de fem altså er konstateret inden for det seneste døgn.

Oprindelig artikel:

Den tredje smittede i Spanien er turist. Der er tale om en læge fra Lombardiet i Italien. Efter flere dage med feber henvendte han sig mandag til Clínica Quirón i turistbyen Adeje i det sydlige Tenerife.

Han blev testet positiv for Coronavirus sent i går aftes og herefter bragt til universitetshospitalet Nuestra Señora de La Candelaria, hvor han blev indlagt i isolation.

Lægen har været på en uges ferie i den populære turistby, hvor han sammen med sin kone har boet på hotellet H10 Costa Adeje Palace sammen med over 1.000 andre gæster. Deraf skulle der være fem danskere. Ifølge TV2.dk har de tre rejst med TUI Danmark og to med Bravo Tours.

Ifølge TUI er der i alt otte nordiske gæster på hotellet. Det drejer sig om nordmænd, danskere og finner, og der er altså angiveligt ingen svenskere.

Samtlige gæster er nu i karantæne på hotellet og må ikke forlade deres værelser. Politiet er stillet op udenfor for at sikre, at ingen går ud eller kommer ind.

Papiret her er hængt op på hotellet og informerer om, at hotellet er lukket ned, og gæsterne skal forblive på deres værelser, indtil sundhedsmyndighederne siger andet. Det står også på fransk og italiensk

Den italienske læge er indlagt i karantæne på Hospital Universitario Nuestra Señora de La Candelaria, og sammen med han er yderligere en kvinde og en mand indlagt på mistanke om smitte.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.