Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

12 historier for en god sag

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/12/2018 - 11:16

Samfund og Politik

VIDEO: Guardia Civil laver hvert år en kalender, hvor overskuddet går til en god sag - nu er næste års kalender og sag blevet afsløret. Og videoen her er kun til at blive helt glad i låget af.

Guardia Civil har valgt lammede som dem, der skal nyde godt af overskuddet fra kalenderen 2019.

Hospital de Parapléjicos de Toledo i Toledo, patienterne og fagfolk på stedet komemr til at få ekstra penge til forskning og en ny gymnastiksal.

Stedet er et specialcenter til behandling af rygmarvsskader og forskning af den slags skader og efterfølgende lammelser.

Ana Botella var med til afsløringen i går

Sikkerhedsminister Ana Botella afslørede kalenderen i går ledsaget af generaldirektøren for Guardia Civil, Felix Azon.

Botella hilste på stedets patienter

Botella fremhævede det vigtige og kvalificerede arbejde, der foregår i centret, så patienterne hurtigst muligt kan vende tilbage til et så normalt liv som muligt. Hun fremhævede også stedets forskningsafdeling, der placerer Spanien i en ledende position inden for neurovidenskab.

Flotte billeder

​​2019-kalenderen viser hver måned patienter på hospitalet ledsaget af betjente fra Guardia Civil i forskellige situationer og opgaver.

Billederne er virkeligt flotte og fortæller hver sin særlige historie, og videoen af selve processen med at tage de 12 billeder er et skud godt humør. Se bare her:

De seneste tre år har Guardia Civil lavet kalenderen og skænket overskuddet til fordel for Down Madrid, Juegaterapia og NGO Rosa del Desierto. Ifølge Indenrigsministeriet er der blevet solgt flere end 60.000 kalendere. Kalenderen koster fem euro.

Desværre er det ikke så let at få fingrene i kalenderen, og der kræver, at du fysisk er i Madrid. Den sælger på Oficina de Información y Atención al Ciudadano, C/Guzmán El Bueno,110 Madrid.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.