Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

12.600-års bryllupsdag

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/09/2019 - 12:09

Samfund og Politik

SAMFUND: Denne uge fejrede 252 par deres guldbryllup i Valencia ved en stor, fælles fest!

Byrådet i Valencia arrangerede onsdag en hyldest for flere end 500 mennesker, der være “udholdt” hinanden i 50 år. De kunne alle fejre guldbryllup.

Bryllup giver mulighed for at ældes sammen og bekæmpe den ensomhed, som mange ældre kæmper med i dag i takt med, at familiemønstrene ændres. 

Det var yderligere grund til at fejre de mange guldbryllupper, og alle parrene er tilknyttet de kommunale aktivitetscentre for ældre. 

Bag arrangementet stod 'Afdeling for Aktiv Aldring', og rådskvinde for den afdeling, Pilar Bernabé, gik rundt og sagde tillykke til de mange par. 

Det hele foregik onsdag eftermiddag i Grand Recatí-hallen på Sorolla Palace Hotel.

Først tog en velkomstkomité imod de mange par i hotellets reception. Én efter én som ægte Hollywood-stjerner poserede parrene for en fotograf, og senere får de billedet i ramme og glas som gave og et minde om dagen. 

Klik her for at se Las Provincias billedgalleri af den festlige dag.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.