21-årig møgunge
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/11/2016 - 01:00
Krimi og katastrofe
SAMFUND: Ung spanier skræmte livet af sin stakkels mor i forsøget på at narre penge fra hende.
Søn fingerede sin egen kidnapning at få sølle 600 euro fra sin mor.
Den 21-årige spanier er blevet anholdt for at fake sin egen kidnapning for at afpresse penge fra sin mor til at betale en gæld.
Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse.
Den desperate kvinde modtog en sms med krav om løsepenge. Selvom der også stod, at hun ikke måtte involvere politiet, skyndte hun sig ind på stationen i byen Parla syd for Madrid sidste torsdag.
Hun var blevet beordret til at efterlade 600 euro i kontanter på et hemmeligt sted, "hvis du ønsker at se din søn igen og leve dit liv i fred", stod der.
Politiet satte straks den helt store aktion i gang, men ret hurtigt derefter fandt de sønnikke gå frit rundt i byen.
Han blev hevet med ind til afhøring, hvor han plaprede løs med usammenhængende og modstridende oplysning. Hurtigt måtte han krybe til korset og indrømme, at han havde fundet på det hele, fordi han desperat manglede kontanter til at betale noget gæld.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.