225 mennesker omkom i sommertrafikken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/09/2015 - 11:19
Fly & trafik
TRAFIK: Opgørelsen for juli og august viser, at der døde fem flere i år i forhold til 2014. Læs, hvordan de blev dræbt.
Trafikdirektoratets opgørelse pr. 1. september viser en lille stigning - 2,2 procent - i antal trafikdræbte i forhold til sidste år.
Tallet skal ses i lyset af, at antallet af ture i månederne juli og august nåede op på 81.101.945 mod 78.479.391 i samme periode 2014. En stigning på 3 procent.
Det er første gang siden 2006, der er tale om en stigning i antallet af trafikdræbte
27 procent af ofrene omkom på vejstrækninger, som Trafikdirektoratet har klassificeret som særlig farlige. 30 af de dræbte, der kørte enten i en personbil eller varevogn havde ikke brugt sikkerhedsselerne og seks af de dræbte på to-hjulede køretøjer kørte uden hjelm.
Bedre årstal
Trafikdirektoratet gør opmærksom på, at en forklaring på stigningen i antal dræbte, kan skyldes det stigende antal turister i Spanien. I årets første halvår steg antallet med 4,7 procent og alene i juli steg tallet med 6,3 procent svarende til 8,8 millioner. Deraf kom næsten to millioner ad landevejene.
På årsbasis er der dog tale om et samlet fald og ændringer i hvilken type trafikant, der omkom i trafikken:
Kilde DGT: Faldet i varevognsdræbte og stigningen i personbilsdræbte er de mest markante
Blodig weekend
I den netop overståede weekend omkom yderligere 14 mennesker og seks blev såret i 10 dødsulykker i perioden fra klokken 15 fredag eftermiddag til klokken 24 søndag aften.
Søndag blev den mest blodige med ni dræbte og fire sårede i fem ulykker.
Fire personer mistede livet på motorcykler, to på cykler, otte på almindelige landeveje, én på motorvej og én på motortrafikvej.
Syv af de involverede biler var mere end 10 år gamle.
Weekendens dødsfald bragte det samlede antal trafikdræbte op på 746 i 2015.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.