24 pct. flere turister
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 24/04/2015 - 12:17

Penge & Forbrug
TURISME: Balearerne er populært som aldrig før, og danskerne slås om pladsen sammen med mange tusinde andre.
Forfrosne nordeuropæere valfarter til de populære ferieøer i det nordøstlige Spanien – og danske turister er ingen undtagelse.
I løbet af årets første tre måneder kom der hele 35,4 procent flere danskere til Balearerne, 57,8 procent flere finner og 108 procent flere nordmænd.
Frem til marts er antallet af besøgende steget med hele 21,6 procent, hvilket gør vinteren 2015 til den bedste lavsæson i seks år.
Antallet af udenlandske turister steg i marts til 438.070 personer, hvilket er en svimlende stigning på hele 27 procent procent i forhold til samme måned året før.
Men også de spanske turister er ved at komme frem fra krise-hiet. Den nationale turisme steg med 5,7 procent.
Bedste vinter siden 2009
Tallene bekræfter tendensen fra det seneste halve års tid. I oktober steg antallet af turister med 5,3 procent, i november med 26,6, i december med 17,5, i januar med 30 procent og i februar med 21 procent.
Det er den bedste lavsæson siden 2009, fremgår det af oplysninger fra turistudvalget, La Conselleria de Turismo y Deportes.
Alle øer gik frem: Mallorca med 14,5 procent, Menorca med hele 73,4 procent og Ibiza og Formentera med 32,8 procent.
I løbet af de første tre måneder kom der 342.952 spanske turister til øerne, efterfulgt af 316.634 tyskere og 74.134 briter.
Det er især den ”residencielle turisme”, der er i fremgang. Det vil sige turister, der enten har egen feriebolig eller opholder sig i lejebolig i længere perioder på øerne.
Kan måske også interessere dig
Sánchez i Vietnam og Kina i forsøg på at styrke handelsforbindelserne
Besøget har været planlagt i nogen tid, og kilder i regeringen understreger, at rejsen ikke er en reaktion på Trumps Toldkrig.
Skjult bjergidyl med historisk charme, god mad og vin samt smuk natur
Perfekt til en autentisk, andalusisk oplevelse!
Nogle af årstidens bedste vandreture
WEEKEND: Kom med på toppen af de høje bjerge og i bunden af de dybe kløfter. Der, hvor denne årstid er smukkest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.