24 tyve anholdt på to timer
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 29/11/2019 - 11:01
Krimi og katastrofe
KRIMI: Lommetyve har desværre alt for kronede dage i Barcelonas Metro, hvor turisternes lommer er en ren gavebod. Men nu er det nok!
Politiaktion i kampen mod de uhyggeligt effektive og tilbagevendende lommetyve i Barcelona Metro var i dén grad effektiv.
På bare to timer fik politiet smækket håndjern på 24 tyve!
Onsdag aften Agenter gik betjente fra det catalanske politi Generalitat-Mossos d'Esquadra i Barcelona samt Policía Nacional-betjente i aktion.
Det er en del af en ny kampagne med det formål at forebygge tyveri og voldelige røverier samt at stikke en pind i hjulet på de kriminelle, der dagligt er på spil i metroen.
Det skriver Los Mossos i en pressemeddelelse.
Opererer dagligt i Metroen
Betjente blev sendt til seks forskellige stationer i metronetværket omkring Camp Nou, hvor der var stor tilstrømning af rejsende i anledning af en Champion League-kamp.
Målet var at slå kløerne i de lommetyve, der er gengangere og som “arbejder” steder, hvor der er mange mennesker samlet, hvor de finder deres potentielle ofre. Tyvene skulle identificeres, have kontrolleret identiteten og desuden tjekke, om de havde verserende sager eller var eftersøgt, og hvorvidt de opholdt sig lovligt i Spanien.
Operationen varede fra klokken 19:30 til 21:30, og her blev altså i alt 24 personer anholdt og sigtet for forskellige forhold.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.