2.429 ulovlige ferieboliger afsløret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/08/2017 - 01:00
Samfund og Politik
FERIEBOLIGER: Nu er turen kommet til Valencia Kommune, der slår ned på ulovlig udlejning af ferieboliger.
Valencia Kommunes turistdelegerede, Sandra Gómez, kunne i går fortælle at udlejningen af 2.429 af de i alt 5.714 turistlejligheder i området sker ulovligt.
De har hverken godkendelse, der sikrer lejerne en vis kvalitetsstandard, eller betaler skat af lejeindtægterne.
Undersøgelsen viser, at antallet af senge i de private udlejningsboliger på 18.102 pladser nu overstiger hotellernes 16.191 pladser.

Sandra Gómez
Under pressemødet sagde Sandra Gómez:
- Vi ønsker at beskytte de fastboende, bekæmpe den sorte økonomi og beskytte de udlejere, der arbejder lovligt. Konkurrencen skal være fair, og derudover skal vi sikre lejerens rettigheder.
Den delegerede forestiller sig også at kunne indgå en aftale med airbnb og andre portaler, der udbyder ferieboliger i Valencia.
Hun varsler, at kommunen vil komme med en lang række nye tiltag.
Ny dyb tallerken?
Valencia tager nu fat på nøjagtig den samme problematik, som har været værst i Barcelona, men som også Mallorca og De Kanariske Øer har været igennem.
AirBnb bekymrer sig ikke om, hvorvidt udlejerens lejlighed er lovlig, om vedkommende indberetter gæster til politiet, eller om der betales skat af lejeindtægterne.
Borgernes talsmand i kommunen, Fernando Giner, er ikke enig med den delegerede. Han siger, at det eneste, Sandra Gómez har kunne finde ud af, er at pålægge afgifter. Gennem de seneste tre år har der bare været passivitet på området.
Giner opfordrer også til tæt koordinering med Regionsregeringen, der allerede har regler for registrering af ferieboliger.
Som andre steder er visse kvarterer i Valencia generet af turisters natteroderi i gaderne.
Kan måske også interessere dig
Hvor demokratisk har SVM-regeringen egentlig været?
Skældt ud lige fra starten og ikke mindst journalisternes prygelknabe.
Boligjunglen: Når tag over hovedet bliver et luksusgode
Analyse af den ″bolig-jungle″, der lige nu præger Spanien.
A Queimada: Den Magiske Drik fra Galicia
Oprindelsen af a queimada er usikker, og der er flere teorier, som giver den et skær af mystik.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















