Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

25.000 billige billetter

Skrevet af Redaktionen, man, 23/10/2017 - 01:00

Rejser & oplevelser

REJSER: Togselskabet Renfe fortsætter billetfesten i anledning af sit 25-års jubilæum. Men du skal være hurtig!

Renfes syvende omgang af billige rejser er lige om hjørnet. Fra midnat mellem tirsdag den 24. og onsdag den 25. vil det gå hurtigt.

Renfe indførte højhastighedstog for 25 år siden. I den anledning har selskabet solgt 25.000 billetter til 25 euro den 25. i hver måned siden april.

Sidst blev der solgt 25.339 togbilletter på under to timer. Der var så meget rift om billetterne, at salgssystemet ikke kunne følge med.

Det skriver Renfe på sin hjemmeside.

Lange rejser - kort tid

Tilbuddet gælder billetter til alle højhastigheds- og langdistancetog mellem den 26. oktober og den 11. december i år.

Så snart de 25.000 billetter er solgt, vil selskabets hjemmeside igen vise de sædvanlige priser.

Trafik på jernbanerne - og online

Antallet af rejseforespørgsler på Renfe.com nåede over 3,9 millioner under den seneste omgang af kampagnen - den 25. september.

- Vores salgssystem bliver ret belastet og arbejder derfor ret langsomt. Der var køb, som ikke kunne gennemføres sidst, skriver Renfe.

Togselskabet undskylder alle besværligheder, det har forårsaget for kunderne. Det vil fortsat analysere procedurerne, så salgssystemet kan forbedres.

På de billige dage i jubilæumskampagnen har Renfe fået 114 gange så meget hjemmesidetrafik, som på almindelige dage.

Hver måned siden april

Renfe har haft gang i kampagnen i mere end et halvt år.

Hver måned er det blevet offentliggjort blot 3 til 4 dage forinden, om tilbuddet er på banen igen.

Vi har skrevet en vejledning med gode trick, hvis du gerne vil sikre dig en billet.

Den kan du læse her.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.