Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

26 fly aflyst

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/07/2019 - 11:36

Fly & trafik

FLY & REJSE: Strejke i Bilbao Lufthavn har i dag betyder mange aflysninger, og det er blot den første af en lang række strejkedage her i højsæsonen.

I dag er 169 Aena-medarbejderne i Bilbao Lufthavn gået i strejke. Det er den første af i alt 14 strejkedage, der blev varslet i juni. 

Alle dagene falder midt i højsæsonen, og det sker i protest mod øget arbejdsbyrde uden det har medført lønstigning. 

Mindst 26 flyvninger ud af dagens samlede 160 planlagte er annulleret.

Strejkedage de næste to måneder

Strejkerækken i juli sker den 1., 7., 14., 21., 25., 28. og 31., hvor der strejkes hele døgnet, mens der den 15. og 24. juli strejket mellem klokken 18:00 og 00:00. 

I august er der bebudet 24-timers strejke den 4., 11., 15., 18., 25. og 31., mens der den 1. og 14. bliver strejket mellem klokken 18:00 og 00:00. 

Den 1. september er der igen 24-timers strejke.

Lufthavnsmyndighederne anbefaler, at passagerer, der skal flyver til et andet Schengen-land eller indenrigs ankommer to timer før planlagt afgang, mens andre skal ankomme tre timer før. Og ellers generelt kontakt dit rejseselskab for yderligere information.

Minimums-tjenester

Som det er kutyme har Ministeriet for offentlige arbejder, Fomento, beordret minimumstjenester på 32 procent for hvert enkelt flyselskabs flyvninger til og fra andre lufthavne på halvøen, hvor der er alternative transportmidler på under fem timer.

57 procent af flyvninger garanteres på ruter til spanske eller internationale lufthavne, hvor den alternative rejsetid er over fem timer. 

Som ved andre strejker er man forpligtet til at gennemføre 100 procent af flyvningerne til og fra Balearerne og De Kanariske Øer samt byerne Ceuta og Melilla.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.