31.104 fartbøller
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/09/2016 - 12:04
Fly & trafik Krimi og katastrofe
TRAFIK: Bilister på de spanske veje kan simpelthen ikke omsætte det, der står på skiltene, til speederfoden. På bare en uge er bøllerne fanget på stribe i politiets fartfælder.
I trafikdirektoratets kampagne sidste uge med hastighedskontrol op til den store hjemrejseweekend, blev der i alt kontrolleret 502.473 chaufførers adfærd på speederen.
31.104 magtede ikke speeder kontrollen. 65 procent af dem blev nappet i fartfælder på hoved- og biveje. 35 procent blev afsløret på motor- og motortrafikveje.
Syv af chaufførerne er blevet sigtet i henhold til straffeloven for at have overskredet fartgrænsen med mere end 80 km/t.
5,2 procent blev afsløret på motorveje og 6,8 procent på landeveje
Til disse tal skal lægges kontroller, som er blevet foretaget af de forskellige regioners og kommuners lokalpoliti.
Koster kassen eller friheden
Bøderne for at overtræde hastigheden ligger på mellem 100 og 600 euro. Samtidig giver de op til seks klip i kørekortet.
Men her stopper det ikke. Artikel 379 i staffeloven siger, at føreren af et motorkøretøj, der overtræder hastighedsgrænsen med mere end 60 km/t i byområde eller 80 km/t på landeveje risikerer fængselsstraf på mellem tre og seks måneder, bøde i seks til 12 måneder i forhold til ens løn eller samfundstjene imellem 31 og 90 dage.
I alle tilfælde sker der en fradømmelse af kørekortet i en periode på ét til fire år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.