Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

34 provinser i alarm

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 02/02/2017 - 10:39

Vejr og natur

VEJR: I dag er enkelte steder er helt oppe i det højeste alarmberedskab. Den står på storm, oprørt hav og sne.

Stormvarsel flere steder, kulde, nedbør og vildt hav. Det fine forårsagtige vejr tager en foreløbig pause.

Husk at like vores facebookside

I mange områder advares der om vind på op til 100 km/t i dag. Ifølge Beaufortskalaen kategoriseres vindstød på mellem 88 og 102 km/t som storm.

Storm giver i sagens natur meget høje bølger, og sigtbarheden forringes på grund af kraftige skumsprøjt. Træer bliver revet op med rødder, og der kan ske store skader på bygninger. Kun stærk storm og orkan er værre, og det anbefales at holde sig indendøre eller i det mindste holde sig væk fra havne- og kystområder.

Folk i kystområderne i Galicien skal virkeligt også være oppe på dupperne. Her har myndighederne aktiveret rødt alarmberedskab, hvilket er det højeste, og man advarer om op til ti meter høje bølger.

Klik her for flere informationer

Lokalt tung eller vedvarende regn i det nordlige Galicien og Extremadura.

Snefald i bjergområder i det nordlige Spanien, og stærk vind i perioder til store dele af halvøen og Balearerne og endda meget stærk blæst i områder af Galicien og de cantabriske bjerge.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet til overskyet himmel over det meste af halvøen med nedbør, undtagen i områderne langs den nordlige Atlanterhavskyst, østkysten af halvøen og Balearerne, hvor der kun vil være overskyet i perioder med mulighed for en smule let regn.

På De Kanariske Øer delvist overskyet afløst af perioder med helt overskyet himmel.

Faldende dagstemperaturer i den nordlige tredjedel og østlige halvdel af halvøen, og ellers ikke mange forandringer. Nattemperaturerne falder i de nordvestlige, indre egne, mens de stiger i sydøst og på De Baleariske Øer.

Vind primært fra sydvest, på De Kanariske Øer kommer den fra nord.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Overskyet eller gråvejr med lidt nedbør - særligt ud på eftermiddagen. Det bliver også lidt køligere med 13 til 18 grader om dagen og syv til 13 om natten.

Vind fra vest eller sydvest, stigende til stærk vind i de indre egne.

Gran Canaria

I nord overskyet til delvis skyet om eftermiddagen, mens der i syd er delvist skyet om eftermiddagen. Mulighed for lejlighedsvis let regn i løbet af formiddagen i nord og i eftermiddag i syd.

Minimum temperaturer med få ændringer eller mindre fald i syd. Maksimumtemperaturer ligeledes med få ændringer eller en lille stigning i nord og højtliggende områder. Omsat til tal giver det 16 til 21 grader.

Let vind fra nord, mens der kommer briser langs kysterne i nord og syd. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.