38 kvæstet på fly
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/07/2015 - 12:03
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Når kabinepersonalet anbefaler at have sikkerhedsbæltet spændt under hele flyturen, er det ikke for sjov. Fly på vej til Barcelona måtte vende om med kvæstede passagerer efter turbulens.
Stort set alle kender rutinen. Kabinepersonalet anbefaler at have sikkerhedsbæltet spændt under hele turen, men lige så snart den velkende tone lyder omkring ti minutter efter start, kan man høre masse af bælter, der bliver spændt op.
Men det kan altså være farligt, og det måtte 29 passagerer og ni besætningsmedlemmer sande, da en Airbus A330-200 fra selskabet Avianca ramte noget såkaldt klarluftsturbulens i sidste måned. Det skriver check-in.dk
Piloter kan ikke se det
Folk, der rejser hyppigt, har med sikkerhed og så oplevet, at kaptajnen beder alle om at spænde bæltet, fordi turbulens er på vej.
Men den såkaldte klarluftsturbulens kan piloterne ikke se på deres radar, og derfor kan det altså være en god idé at have det spændt hele tiden.
Flyet var på vej fra Colombias hovedstad Bogotá til Barcelona, men efter at være blevet ramt af den voldsomme turbulens besluttede besætningen at vende om, og flyet fik lov til at lande på den hollandske caribiske ø, Curaçao.
For at komplicere sagen yderligere, er det den franske havarikommission, der undersøger eposoden, fordi flyet ramte klarluftturbulensen i nærheden af Guadeloupe, som er en caribisk øgruppe, der tilhører Frankrig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.