39 provinser i alarm
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 03/02/2017 - 09:35

Vejr og natur
VEJR: Vejret går amok for tiden, og i dag er der hele 158 forskellige varsler fordelt på 14 regioner, så de fleste får som minimum lidt kedeligt vejr. Nogle steder advares der om orkan.
Stærk vind med meget kraftige vindstød i halvøens nordvestlige områder, Pyrenæerne og samt bjergene i de indre egne.
Husk at like vores facebookside
I områderne langs de galiciske kyster advares der om op til 11 meter høje bølger, og nogle steder kommer der vindstød på op til 130 km/t, så det er altså alvorlige sager.
Pas på
Allerede fra vindhastigheder på over 117 km/t taler vi om det højeste trin på Beaufort-skalaen, og det kategoriseres som orkan.
Det giver enorme bølger, luften er fyldt med skum, og der er forringet sigtbarhed. Massive og omfattende ødelæggelser på bygninger og generelt alt opretstående.
Så pas på, hvis du er i nærheden af de berørte områder. Pak alt udendørs væk eller bind det godt fast. Hold dig langt væk fra kyst- og havneområder.
Ellers advares der om lokalt tung eller vedvarende regn i halvøens nordlige områder og de vestlige, indre egne. Snefald i bjergområder i den nordlige halvdel af halvøen. Oprørt hav og blæst flere steder.
Klik her for flere informationer om områder i alarmberedskab
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet med nedbør i nordvest, mindre sandsynligt i den østlige ende af den nordlige Atlanterhavskyst.
Nedbøren kan lokalt være tung eller vedvarende og blive ledsaget af decideret uvejr i nordvest og den vestlige del af de indre egne.
Det kan brede sig, omend i mere svag og spredt form til andre områder af halvøen, undtagen helt i sydøst og på De Baleariske Øer, hvor der kun forventes perioder med mellem- og højtliggende skyer.
På De Kanariske Øer skyet til overskyet i perioder.
Stigende dagtemperaturer i Middelhavsområdet ved halvøen. Få ændringer i resten.
Sydvestenvind til halvøen og Balearerne. På De Kanariske Øer let vind fra skiftende retninger i løbet af dagen.
I morgen klokken 14
Málaga
Skyet himmel i de indre egne og kun skyet i perioder langs kysten. Lille chance for regn af og til i den vestlige ende og Antequera-regionen.
Minimumstemperaturerne er uændrede, mens maksimumtemperaturerne stiger lidt - særligt mærkbart i kystområderne. Det betyder 15 til 21 om dagen og seks til 11 om natten.
Sydvestlig vind, som er stærk i de højtliggende, indre egne.
Gran Canaria
I nord og nordøst overvejende overskyet himmel, men det klarer op i eftermiddag. I syd og sydvest overvejende letskyet, men der kan så til gengæld komme nogle skyet i eftermiddag.
Lejlighedsvis regn på nordsiden i løbet af første halvdel af dagen, og måske lidt dryp på de sydlige skråninger i eftermiddag.
Temperaturer på mellem 17 og 21 grader. Let nordenvind på mellem fem og 15 km/t, og kystnære briser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.