Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

41 hunde reddet

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/08/2020 - 10:06

Krimi og katastrofe

VIDEO: Uhyggeligt syn mødte dyrepolitiet, da de reagerede på en anmeldelse. Vi advarer om stærke billeder.

Guardia Civils særlige dyreenhed, Seprona, har reddet 41 ekstremt underernærede hunde.

De befandt sig alle i en meget alvorlig tilstand, da de hverken havde adgang til mad eller drikke. 

29 af dem måtte have drop for at overleve.

Den Madrid-baserede dyreværnsforeningen ‘Asociación Nacional Amigos de los Animales’, ANAA, havde anmeldt, at et stort antal dyr levede under forfærdelige forhold på en gård i Quintanar de la Orden, Toledo.

Politiet efterforsker nu en kvinde for at stå bag den omfattende dyremishandling mod de 41 stakkels skæbner. 

Takket være anmeldelsen fra ANAA er det lykkedes at redde samtlige 41 hunde, der alle have alvorlige symptomer på underernæring, organsvigt og dehydrering.

Da SEPRONA ankom til gården, kunne man hurtigt konstatere, at de mange hunde levede under frygtelige sanitære forhold, ingen havde de lovpligtige mikrochips eller i det hele taget nogen form for dokumentation.

Video fra operationen. Vi advarer om stærke billeder:

Dyrene skulle alle have behandling og er blevet fordelt blandt centrene ANAA, ALBA, APAP Alcalá, PROA og El Campito-Salvando Peludos.

Anmeld, hvis du ser noget

Guardia Civil takker borgere og dyrebeskyttelsesforeninger for deres samarbejde i kampen mod dyremishandling og minder om, at nødtelefonnummeret 062 tager imod anmeldelser 24 timer i døgnet. 

Også ​​den gratis mobilapp ALERTCOPS kan bruges til at anmelde dyremishandling.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.