5G-netværk fra i morgen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 14/06/2019 - 07:00
Teknologi & Videnskab
IT-TEKNOLOGI: Vodafone er det første teleselskab, der indfører lynhurtigt net i Spanien og starter med 15 spanske byer.
Med premiere i morgen, lørdag, tilbyder Vodafone 5G-netværket til sine kunder i 15 spanske byer.
Det drejer sig om Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla, Málaga, Zaragoza, Bilbao, Vitoria, San Sebastián, La Coruña, Vigo, Gijón, Pamplona, Logroño og Santander.
Den administrerende direktør for Vodafone i Spanien, Antonio Coimbra, lover, at selskabet vil komme til flere byer.
Kinesisk hovedleverandør
Brugen af 5G-netværket kræver et helt nyt system med blandt andet nye master og kun mobiltelefoner, der er født til 5G, vil kunne bruges.
Vodafone har indgået aftale med kinesiske Huawei som hovedleverandør af det centrale system, ligesom Huawei er leverandør til de fleste territoriale installationer. Derudover er Ericsson også med på banen omend i mindre omfang.
Ved lanceringen er hastigheden i 5G-netværket en hastighed på én Gigabit i sekundet til download af data, men den vil blive fordoblet mod slutningen af året.
Med lynets hastighed
Til sammenligning er hastigheden på det hidtil hurtigste 4G-netværk på omkring 40 megabit i sekundet. Det vil sige, at 5G på én Gigabit i sekundet er omkring 50 gange hurtigere.
Det forventes, at 5G-netværket vil komme helt op på imod 20 Gigabit i sekundet. Det betyder, at 5G vil være bedre, end det netværk vi kender med fibernet eller bredbånd gennem kobbernettet i vores boliger.
Den nye teknologi giver også mulighed for teknologien til selvkørende biler, fordi der er en svartid på ned til ét millisekund.
I øjeblikket tilbyder Vodafone mobiltelefonerne Samsung Galaxy S10 5G, LG V50 ThinQ 5G y Xiaomi Mi MIX 3 5G for at kunne komme på 5G-nettet.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.