Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

77-årig udlænding forsøgt voldtaget

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/06/2015 - 13:04

Krimi og katastrofe

KRIMI: Italiensk mand brød ind i ældre kvindes hjem og forsøgte at voldtage hende. Nu sidder han bag tremmer, og der skal han blive.

Dommer har afvist at løslade en 48-årig mand mod kaution. Manden er varetægtsfængslet på anklager om voldtægtsforsøg og hjemmerøveri, hvor han slap af sted med nogle penge.

Det skriver Diariodemallorca.es

På Ibiza besluttede dommeren lørdag at beordre fængsling uden mulighed for løsladelse mod kaution for en italiensk statsborger. Han har angiveligt forsøgt at voldtage en 77-årig kvinde, efter at han var gået ind i hendes hus i området s'Illa Plana Vila mandag eftermiddag i sidste uge.

Kvinden, som stammer fra Belgien, var alene hjemme og døren var ulåst. Manden åbnede døren og gik ind i husets stueetage. Her stjal han penge og forsøgte så at voldtage kvinden.

Den mistænkte 48-årige mand blev anholdt af Policia Nacional to dage senere.

Kendt af politiet

Anklageren krævede fængsling og undersøgelsesdommeren fastslog, at manden skulle forblive fængslet. Manden er anklaget for to forbrydelser: røveri og voldtægstforsøg, rapporterer provinsretten på Balearerne.

Den anholdte er i forvejen kendt af politiet, men der er ingen oplysninger om, hvilke slags forbrydelser, manden har begået før.

Tre ud af fire påvirket

Nye tal viser, at seks procent af alle spaniere har været udsat for røveri. 30 procent kender nogen, der har været udsat for røveri i de seneste to år, mens hele 38 procent kender en person, der har været igennem det for mere end to år siden.

Det skriver Europa Press

Med andre ord har hele 74 procent af alle spaniere haft et røveri eller de personlige og psykiske konsekvenser af det tæt inde på livet. Det viser data fra en undersøgelse foretaget af Sondea på foranledning af Securitas Direct.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.