950 tog aflyst i dag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 14/08/2019 - 09:56
Fly & trafik
TRAFIK: Usikkerhed for togpassagerer om berørte afgange på en af sommerens store rejsedage, hvor myndighederne har beordret minimumsservice.
På en af sommerens største rejsedage gennemfører fagforeningerne i dag en strejke, der berører alle typer tog. Det er den anden ud af i alt fire strejkedage i sommerens mest travle rejsedage, hvor stort set alle billetter er udsolgt.
På nærbanerne er der 736 aflysninger, på mellemdistancerne er der 119 aflysninger og på langdistancerne inkluse AVElyntogene er der 95 aflysninger.
Renfe har ikke konkretiseret, hvilke togafgange konkret der berøres. Strejken i dag gennemføres i to omgange: den første mellem klokken 12 og 16 og den næste mellem klokken 20 og 24.
Fagforeningen CGT forventer, at antallet af berørte afgange nogenlunde vil tilsvare det, der skete på den første strejkedag den 31. juli. Fagforeninger siger, at 85 procent blev berørt i den første omgang og lidt mindre i den anden.
Udviklingsministeriet, som jernbanedriften hører under, har fastlagt minimums-betjening på 75 procent i spidsbelastningsperioderne på nærbanerne, 65 procent på mellemdistancerne og 78 procent på langdistancerne.
CGT betegner udviklingsministeriets krav som en ulovlig forstærkning af betjeningen og en nedskæring i strejkeretten.
De næste strejkedag bliver henholdsvis den 30. august og den 1. september.
Kan måske også interessere dig
Revolution i Madrids offentlige transport
VIDEO: Sådan ser den selvkørende bus ud, der nu kører gratis i Casa de Campo.
Hotelkæden Hotel101 annoncerer sine sidste værelser som et ″solidt og profitabelt alternativ til udlejningslejligheder″
″En sikker investering i værelser til lidt over 200.000 euro.″
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















