Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Advarer om dåse-trick

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/09/2020 - 07:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Kriminelle kan anklages for mange ting, men manglende kreativitet er næppe én af dem.

Biltyvene har fået et nyt værktøj i kassen. Det er ikke ligefrem stor ingeniørkunst, der er tale om, men blot et par dåser og noget snor.

Fremgangsmåden kunne sagtens efterfølges af et “Skide godt, Egon”. I hvert fald er det Olsen banden-agtigt. 

Biltyven fastgør ganske enkelt et par tomme sodavand til en snor, der så siddet fast bag på bilen.

Når offeret begynder at køre, medføre det en frygtelig larm, og det ville nok få de fleste bilister til at stoppe hurtigst muligt og kontrollere, hvad der er galt.

I forvirringen lader bilisten sandsynligvis nøglen sidde i og døren stå åben, og mens han eller hun bøjer sig ned for at tjekke under bilen, hopper tyven let ind og banker speederen i bund.

Offeret står tilbage uden bil, men sandsynligvis også uden tegnebog, mobil og andre værdier. Og så er tyven hurtigt over alle bjerge.

Så hvis du mistænker, du har været udsat for det her trick, er det enten med at køre forsigtigt væk fra stedet, eller som minimum huske at lukke og låse bilen først.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.