Advarer om heftige bøder
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/11/2020 - 11:44

Coronavirus Fly & trafik
CORONA: Når de nye krav om negativ PCR-test træder i kraft, vanker der heftige bøder, hvis folk bare trækker på skuldrene og rejser alligevel.
Turister, residente og andre rejsende, der ankommer til Spanien fra den 23. november, skal medbringe bevis for en negativ PCR-test.
Hvis ikke, risikerer de en bøde på mellem 3.000 og 6.000 euro og en tvungen prøve.
- Det er alvorlige bødeniveauer, men mere afskrækkende bøder. Det handler ikke om at skrabe penge ind, sagde udenrigsminister Arancha González fredag til Antena 3.
Der er endnu ikke offentliggjort noget mere specifikt i BOEn om, præcis hvilken konsekvens en manglende prøve får, men der er ingen tvivl om, at det vil være noget af et sats at tage chancen.
Der bliver tale om, at inkorporere testresultatet i den formular, rejsende har skulle udfylde siden juli, så det bliver noget med at tjekke af at ‘ja, jeg har fået taget en prøve, og den var negativ og den er under 72 timer gammel’ i skemaet.
Man skal så være parat til at kunne fremvise bevis herfor - enten digitalt eller i papirform. Der er altså ikke tale om konsekvent kontrol af alle rejsende, men nok nærmere en form for stikprøve.
Kan måske også interessere dig
Må man sove i sin bil? Her er DGT's regler
Sove i bilen - lovligt eller ikke?
Præsident Mazón (PP) forsøgte at betale privat middag for fire på Michelin-restaurant med 853 skatte-euro
I smug har PP og Vox i Valencia Regionen ændret gennemsigtighedsloven efter sagen.
De mest utrolige bymure i verden ... og en af dem er spansk
Tag med på tur til ‘las murallas más increíbles’.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.